PeterFrederikSuhm

uindskrænket Trykkefrihed blev udstedt. Der ei en Ting,

som Suhm især ønsker maa blive Følgen af den frie Presse,

nemlig: at den »vil bringe vort Folk fra forfængelige Ting til

alvorlige, opmuntre det, udbrede Kundskab, forjage Dorskhed

og Søvn, gjøre os igjen til et Folk, som vi have afladet at

være, berige, udvide vort Sprog, uden hvilket at holde i Agt

og Ære intet Folk kan kaldes et Folk. Thi det Folk, som ej

dyrker sit eget Sprog, kan og bør anses for intet Folk, saa-

som det er et af Hoved-Kjendemærkerne, at et Folk forestiller

et vist Folk, er et Folk skilt fra andre, at det taler, skriver,

højest agter sit eget Sprog, og ej noget fremmed, det være

Tydsk, Fransk eller noget andet, og herudi er just vor Tdstand

bedrøvelig. De Store tale ej vort Sprog, læse ej Skrifter, som

udkomme paa det, saa at mange kunne være deres hele Livs

tid i vort Land og dog aldeles ikke forstaa vort Sprog eller

og forstaa det ilde; ja de kunne endog besidde Embeder, høje

Embeder. Saalænge dette Onde ej hæmmes, saa nytter Skrive-

Friheden lidet, saa forestille vi intet Folk, saa faae vi ej nogen

national Karakter etc.« Forøvrig fremsættes eller rettere an

tydes forskjellige Reform-Forslag, f. Ex. Offentlighed i Com-

merce- og Finance-Sager, »hvilke ere bievne holdte som Hel

ligdomme og skjulte Liggendefæ iblandt os. Det var derfor

nyttigt, om i vore offentlige Tidender blev aarligen indryk

ket tilforladelige Udtog af alle vore Stæders Told-Bøger, saavel

over ind- som udgaaende Varer, saa og at de Fortegnelser

bleve udgivne, som ere indløbne over alle Indvaanernes Antal

og Tilstand i alle Kongens Riger og Lande, og at herefter

paalidelige Lister bleve udgivne over alle Døde, Fødte, Ægte-

viede, af begge Kjøn, Antallet af alle Haandværker etc. grun

dede paa bemeldte Lister, saa at man kunde see Af- og Ti -

gangen i alle Nærings-Veje. I Mangel af saadant har den

ærlige

Eutropius Philadelphus

maat gjætte sig frem i sin oeko-

nomiske Balance og tage Alting paa en Slump, hvilket

aarsager, at hans gode Plan er bleven temmelig ubrugbar.«

Det er et »Statistisk Bureau,« som Suhm peger paa. — Suhm

seer godt Faren ved Skrivefriheden, men »England Hsei, a

Imodsigelse imod Sandhederne haver ikkun tjent til at satte

dem i et større Lys. De slette Skrifter forsvinde desuden af

sig selv, de gode blive evig ved. Et slet, foiargeligt, on t,

ugudeligt Skrift frembringer ofte gode. Deisom vi ej hav

Suhms »Kjøbenhavnske Sam linger.«

l u o