120 / 610
Skrifter af Suhm udkom ne 1771.
103
utydelig, og i Førstningen troede vi, at Hr. Forfatteren erklæ
rede den Lærdom, som Tilhøreren erhverver paa Professorer
nes Collegier, for superficiel; men hans Mening er ventelig, at
Professorernes Lærdom bliver kun superficiel, naar de fra
Morgen til Aften nødes til at læse Collegier for at fortjene Li
vets Ophold, og ingen Tid have tilovers at studere i for dem
selv.«
Det næste Skrift, som Suhm udgav, er skrevet paa Fransk
og udkom anonymt. Det har Titlen:
»Essay sur l’Etât pré
sent des Sciences, des Belles Lettres, et des Beaux Arts dans le
Danemarc et dans la Norvegue. Par un Anglois. A Friebourg
1771«
8o, 32 SS. Trykkestedet er fingeret og Bogen udkommen i
Kjøbenhavn, saaledes som
J. Worm
har antydet i sit Forfatter-
lexikon69. Det var vel betænkt af Suhm, at han udgav denne
Pjece anonymt, thi har han end meget at roste, saa har han
endnu mere at dadle, og sin Kritik af mange Forhold udtaler
han ikke blot saa aabenhjertig som man kan ønske det, men
ogsaa med behørig Bitterhed og Spydighed, og i fordømmende
Ord. Han siger saaledes: Alle Folkeslag have gode Tanker om
sig selv og foragte de andre, men
»Le paisible Danois approuve tout,
hormis son propre païs. Peut être que la forme de son gouverne
ment y contribué pour quelque chose
;
étant certain que la liberté
eléve l ame et que l’esclavage la déprimé. Si nous sommes donc
le premier peuple de l’univers, il en faut attribuer la cause à la
précieuse liberté
,
dont nous sommes en possession; mais poui cela
nous devons nous garder de mépriser les nations, qui ont le malheur
d’etre privées de ce trésor inestimable.«
Et andet Sted heddei det.
»La
Norvegue est présque entièrement dépourvue des moyens de
s’éclaircir. Il me semble que les Danois par une basse jalousie,
et par une crainte malfondée, laissent croupir ce Royaume dans
l’ignorance. On n’y trouve pas une seule Académie, ni Univei-
sité, point de Bibliothèque publique.«
Med stor Harme udtaler
Suhm sig imod den Ligegyldighed, ja Foragt, som i de høje
ste Kredse og Stænder blev udvist imod Landets Spiog, og
imod de Fremmede, som ofte bleve lønnede godt, medens
Indfødte maatte nøjes med Lidet. Skulde man med taa Oid
betegne dette Skrifts Karakter, kunde man maaske sige, at
Forfatteren i dette ringede med Klokken og raabte Vagt i
Gevær — til Advarsel! — Til Oplysning om, paa hvilken Tid
af Aaret Skriftet udkom, meddeles følgende Avertissement, som