118 / 610
Suhm K onferentsraad og Kammerherre.
101
med Taknemmelighed skal erkjende dette Deres gjorte Tilbud,
som om det blev opfyldt i Gjerning, og at mig ingen større
Grace kan vederfares end denne, at der aldeles ej tænkes paa
mig, forsaavidt bemeldte Karakter angaar. For det øvrige og
i andre Tilfælde viljjeg altid have udbedet Deres Højgrevelige
Excellences Grace, da jeg med den dybeste Submission forbli
ver etc.« Denne samme Sag omtaler Suhm i et Brev skrevet
den 22. April 1769 til Biskop Gunnerus i Trondhjem (trykt i
Tillægget): »Førend Kongen rejste ud ifjor tilbød Grev rhott
mig at blive Konferentsraad med Vilkaar at sidde i Højeste
ret. Men jeg undskyldte mig med min svagelige Helbred og
med de historiske Arbejder, som jeg havde under Hændei,
bad ham tillige aldrig mere at tænke lierpaa, da det var en
Værdighed, jeg ej attraaede. Men iaar gjorde han Titulaturen
færdig, førend jeg vidste noget deraf og uden Vilkaar.« Man
kan vist være sikker paa, at Suhm her har udtalt sit Hjertes
Mening hvad ydre Hædersbevisninger og Titler angaar, at de
vare for ham hvad man kalder Adiaphora, o. ligegyldige Ting.
Og saa gik der dog ikke ret mange Aar hen, før han hk en
ny Titel, thi den 29. Januar 1774, paa Kong Christian den
Syvendes Fødselsdag, blev han udnævnt til Kammerherre.
Det vil nu blive Opgaven, at skildre Sulims Forfatterskab
i Tiden til 1782, da det første Bind af hans »Historie at Dan
mark« udkom. Men for at kunne give en samlet Oversigt
over de forskjellige Forarbejder og de foiskjellige Sklifter,
som indledede dette Suhms Hovedværk, vil intet at dem blive
omtalt her, hvor derimod alle de andre Aibejdei, politiske og
æsthetiske, som udkom i disse Aar, ville bli\e fi emdi agne,
ikke altid i chronologisk Følge, men grupperede saa godt som
det lader sig gjøre.
Det første Skrift, som skal nævnes, har Titlen: »Om Oe-
konomien, særdeles Norges. Af Peter Frideiich Sulim. Kjø
benhavn 1771.« Trykt hos Brødrene Berling, 8«, 96 Sider. Det
indeholder den Afhandling med Titel »Om »Oekonomien«,
som allerede udkom 1763 i de »Trondlijemske Samlinger,«
og bragte saaledes ikke Publikum noget Nyt, med Undtagelse
af nogle Anmærkninger, »som for nærværende lid kunde
maaske ej være ganske unyttige.« Anmærkningerne ere skre\ne
i en meget frimodig Tone og i dem fremsættei Suhm sine
Ønsker i frisindet Retning, f. Ex. om at der maatte blhe til