117 / 610
100
Peter Frederik Suhm .
ved disse Mænd. I Altona besøgte Suhm
Gottfried Schiitze,
der var Professor i Historie og Græsk ved Gymnasiet i denne
By og var bekjendt som filologisk og archæologisk Forfatter
(f. 1723, d. 1802), og i Lybæk hilste han paa den ansete Rets-
historiker, Syndikus, senere Domprovst,
Johan Karl Heinrich
Dreyer
(f. 1719, d. 1784), »min gode Ven, den fortræffelige Syn
dikus Dreyer,« skriver Suhm senere66. Der kunde blive Stof
nok til Samtale med disse Mænd, og til Menings-Udvexling,
især hvis Besøgene ikke vare hvad man kalder franske Visiter.
Suhm har ført Dagbogen med minutiøs Nøjagtighed f. Ex.
ved at anføre de enkelte Rejsers Længde, Ankomst- og Afrejse-
Tiderne, hvor mange Skridt forskj ellige Kirker eller Spadsere-
toure vare lange, og, hvad der især bør lægges Mærke til, No
titser om, hvilke Planter han første Gang saa i Blomster i de
forskj ellige Byer, som han passerede, Vidnesbyrd om hans
Kjærlighed til Planteverdenen.
Efter Dagbøgerne at dømme levede Suhms et ret selskabe
ligt Liv i Kjøbenhavn; deres bedste Omgang fandtes dog hos
de Familier, hvor Manden havde Interesser for Videnskab,
især den historiske, og for Literatur fælles med Suhm. Det
var i saadanne Kredse, han fandt sine kjæreste Venner. Hans
Liv gled roligt hen i adskillige Aar, og naar
Lidén
i Aaret
1768 skriver i sin Dagbog om Suhm, at han »er, som mig
tykkes, en af de faa lykkelige Mennesker. Ejer af alt hvad
man kan ønske sig, har han et »nøgdt« og stille Sind, er ikke
afhængig af nogen, søger sin Glæde i sit Hjem (»inom sig«)
og blandt sine Bøger, hvilke han godt forstaar at benytte og
blandt hvilke han trives bedst,« saa stemmer det godt med
hvad Langebek skriver til Lidén den 28. Juni 177167: »Hr.
Konferentsraad Suhm med sin Familie lever vel og er paa
Landet. Han er en lykkelig Mand og kan give hele Verden
en god Dag.«
Den Titel, som Langebek har givet Suhm i dette Brev,
fik Suhm ved kongelig Udnævnelse den 29. Januar 1769. Fra
det foregaaende Aar maa et Brev fra Suhm til Greve
Otto
Thott
skrive sig, som Nyerup har meddelt et Stykke af og
hvis Indhold er betegnende for Suhm. Denne siger nemlig:
»Hvad Konferentsraadtitulen anbelanger, da er det en Værdig
hed, som jeg aldrig haver attraaet og som jeg vil bede Deres
Højgrevelige Excellence om at tro mig til, at jeg ligesaa fuldt