124 / 610
Suhms »K jøbenhavnske Sam linger.«
107
handlinger slutte sig til de kulturhistoriske, hvilke Suhm tid
ligere havde skrevet og som ere trykte i det kjøbenhavnske
Videnskabernes Selskabs Skrifter.
Paa flere Steder i de Afsnit, der have Overskriften »Blan
dede Tanker« og kunne siges at være Brudstykker af Suhms
Dagbog, taler han paa ny med Varme for det danske Sprog,
for dets Fremme ved almindelig Brug i de højere Klasser og
for dets Forbedring ved Fremdragelse af gode, gamle Ord,
især ved Ord tagne fra det islandske Sprog og fra de danske
Dialekter, og han fremhæver den store Betydning, den island
ske Literatur har, især den historiske og den poetiske 70.
Disse nye »Samlinger« ligne de ældre »Trondhjemske«
ogsaa deri, at de indeholde Kritiker over Bøger, kun ere disse
ikke mere delte i »gode« og »slette.« Bøgernes Indhold er al
den forskj elligste Art, og Afvexlingen vidner ogsaa nu
0111
Suhms udstrakte Læsning og udbredte Literatur-Kundskab,
thi han taler ikke om noget Skrift uden at han har læst det
eller har gjennemseet det efter 1765.
I Fortalen gjøi han
opmærksom paa, at de Bøger, som fortjene at kaldes íent
slette enten i Henseende til Stil eller Indhold, eie aldeles ude
ladte eller dog idetmindste meget sjælden anførte; Øjemedet
har været at vejlede Begyndere i Videnskaberne, hvoifoi Eltci-
retningerne om Bøgerne ere affattede korte. Suhm haaber, at
de, som tro, at han er nogenlunde i Stand til at fælde Dom
over Bøger, helst historiske, ville tage til Takke med saadanne
korte Efterretninger.
Historikeren, Tlieologen, Filosofen, Kritikeren, Æsthetike-
ren Suhm havde aldrig personlig villet have Noget at gjøie
med Statsstyrelsen, men han var en opmærksom Iagttagei al
Begivenhederne, og da han i Historien fandt mange Sammen
ligningspunkter med hvad der skete i hans Fædreland, lige
som han kjendte hvad Filosofer og politiske Tænkeie og Skii
benter havde skrevet og dømt om Statsformerne og Statssty
reisen, saa sad han inde med ikke saa lidt positht Stof, som
han kunde gjøre Brug af, hvis en Lejlighed deitil tilbød sig.
Under sit Ophold i Trondhjem havde han, som han viste
1
Afhandlingen
0111
Oekonomi, sat sig ind i norske oekononnske
og financielle Forhold, og i denne Afhandling som ogsaa
1
andre af sine Skrifter havde han givet tilkjende, at han ikke