»Om Danmarks og Norges Handel.»
187
o pm æ rksom p aa, h v o r nø d vend igt det er, for at dømm e
0111
et L a n d s M agt og V elstan d , at væ re vel underrettet om dets
H an del; K u n d sk a b lierom m aa m an hente .fra T old b øgern e,
»som ere de rette S tats-T h erm om etre; m en disse ere altid
bievne h old te h em m elige for os, h v ilk e t alene er n o k for at
tilkjen d egive, at det ej m aa væ re ret fat m ed os i denne Post,
og at H an d elen ej m aa falde ud til vo r Fordel.«
H an h ar
im id lertid faaet nogle T o ld b ø ge r i H æ n d e, og støttende sig
paa de O p lysn in g er, h a n h ar fun det i dem , giver han en O ver
sigt og en K ritik a f H an delsfo rh oldene i Aarene 1767 og 1768.
Resultatet, h a n k om m er til, er ugu nstigt for D anm arks V ed
komm ende.
H an raad er til at lægge høj T o ld paa »Yppig-
heds-Varer,« at opm u n tre in d en lan d ske Næ ringsveje og inden
landsk H aa n d væ rk , at henvende sine T a n k e r paa A g erd yrk
ning, F isk e ri, p aa B jergvæ rker, K væ gh and el, Forstvæ sen , der
efter k an m an tæ n ke p aa H andel m ed »Yppigheds-V arer og
paa deres A rb ejd else i Landet.«
»Maaske det og v ar nyttigt,
at al in d en lan d s T o ld , saavel for indgaaen de som for udgaaende
Varer, b lev ophæ vet, th i derved vild e den in d en lan d ske H andel,
som er G ru n d en til den uden lan d ske, til Skib sfart og til Sø
magten, udvides.« Sine T a n k e r herom u n d erkaster Su hm gjerne
Mænd som O eder, M artfeldt, K ap itajn L iitken , »en P h ilodanus,
en P h ilo co sm u s, F o rfatteren a f A san, deres Omdømm e..« Su hm
giver nu m an ge statistiske O p lysn in ger, hentede fra T oldbøgerne,
mange T a l, og ved H jæ lp a f dem viser han, at D anm arks
Handel er d a arlig ; h an om taler K jø b en h avn s Stilling meget
udførlig, og h an er m eget m isfornøjet m ed H ovedstaden, dei
skulde væ re den store H andelsstad , m edens den i V irkeligheden
lever a f L an d ets R igdom m e, h v ilk e t »den næ rvæ rende ynkelige
Tilstand tilfu ld e vidner.«
Norge derim od indtager en anden
Stilling, th i det er rigere end D anm ark ; det er »yppigere« end
D anm ark, fo rd i det h a r m ere R aad dertil. Normændene kunne
med Rette fo rtryd e paa, »at de saa at sige skulle føde deies
Brødre, de D an ske, og at de, i Sæ rdelesh ed K jøb en h avn ein e,
fortære næ sten h v a d de fortjene.« — Det m aa ha\e "sæiet
noget u sæ d van ligt, at faa saa meget at vide al h vad der stod
i T oldb øgerne, og det er derfor ikke underligt, at der i »Kjø
benhavns Adresseavis« b lev m eddelt en Del statistiske Data
hentede fra dette S u hm s S k r ift86.
I det følgen de A ar, 1774, vendte Su hm tilbage til den