»Til mine Landsmænd og Medborgere.«
133
Utugt, V o ld , F ry g t, U sikkerh ed , Standselse i de fleste Næ rings-
V eje, M ajestæ tens T ilsid esæ ttelse, H aanh ed over F o lk et og
K o n gehu set; n u derim o d Æ rb ø d igh ed for R eligionen, O rden,
anstæ ndige S æ d er, S ik k e rh e d , F o rb ed rin g i Næ ringsvejene,
Love, A gt for F o lk e t og for Majestæten.«
Su hm om taler paa
følgende M aade T ry k k e frih e d e n : »Endda staar T ryk ke-F rih ed en ,
og da v o r næ rvæ ren d e R egjerin g er klog og billig, saa b liver
den vist altid staaende, th i den befordrer V id en skabern e, den
gjør at et F o lk fø ler sig, den giver F rih ed , S tyrke og R igtig
hed i T a n k e rn e,den læ gger Sandh eden
for Dagen, og livi
skulle retsind ige
og k loge Mænd frygte, at deres
Opførsel
bliver offentligen un dersøgt, ja dadiet, n aar en Struensee ej
haver frygtet d erfor; Nej, saad an nedrig og fejg T a n k e kan
ikke k om m e op
i æ dle G em ytter. V el sandt, at ved T ryk k e -
F riheden b eford res ogsaa slette og o n d skabsfu ld e Skrifter, m en
de forgaa a f sig selv, n aar m an ik k e gjør dem den Æ re at
forbyde dem.«
Dette lille S k rift, der er skrevet m ed en sjelden V arm e, i
et godt Sprog og som er let forstaaeligt for E n h ver, er i den
nyeste T id erklæ ret for at væ re det bedste sam tidige, der er
frem komm et a f A n greb p aa S tru e n se e 81. E n F ejl h ar det dog:
Suhm s N avn staar ik k e p aa dets T itelb lad .
D enne A fh a n d lin g lod Su hm ik k e try k k e paa ny i sine
Sam lede Skrifter, ligesaalid t som h an lod B revet »Til Kongen«
udkomm e p aa n y der, h v ilk e t N yeru p siger, »udentvivl var en
Følge af, at h an g ik frem m ed T id ern e og altsaa i sine senere
Dage an saa a d sk illige P erson er og Om stæ ndigh eder fra en
ganske and en S y n sp u n k t end som h an h avd e seet dem fra for
en Snes A a r siden.« Men Su hm h ar dog en G ang tæ n kt paa,
at A fh an d lin ge n atter sku ld e try k k e s ; thi i det store kongelige
B ibliothek er der b evaret et E x em p lar al den m ed nogle F o r
bedringer, tilsk revn e a f ham selv, og efter dette E xem p lar har
Nyerup optaget den i »Suhm iana«, som u d kom A aret efter
Suhms Død.
N ogle A a r efter kom Su hm tilbage til sit B rev til Kongen,
idet h an fo rsvared e sig im od de Angreb, som vare rettede
imod h am , fordi h an der h avde talt haan ligt om L yd sk ein e
og det tyd sk e S p ro g; Joh. A. C ram er havde ogsaa i det ovenfor
omtalte B rev til S u hm a f 3. Marts 1772 foreslaaet en anden
U dtryksm aade for Su hm s T an k e.
I det første S tvk ke i andet