148 / 610
»Opmuntring til de Danske og Norske.«
131
N yerup ik k e g iv er O p lysn in g, om han h ar fun det M anuskriptet
til den b la n d t S u hm s P ap irer, m en det er dog vel rim eligt
nok, at den ik k e h a r væ ret Su hm ubekjendt. Skriftet er inter
essant i flere H enseen der, idet Rothe betragter Fo rh old en e,
som de h avd e væ ret, fra et højere filosofisk Stan d p u n kt og
baade u d v ik le r sine egne T a n k e r
0111 flere a f de S ty k k e r j
Stats-Styrelsen og Ø k o n om ien , som Su hm h avde rørt ved i sit
Brev, og p aa en sm u k M aade u dtaler sin Glæde over det Skridt,
Suhm h avd e gjort ved at sk rive B revet, og sin T a k n em m elig
hed im o d h am derfor.
D et er h øjst san dsyn ligt, at hvis A f
h an d lin gen v a r b leven try k t, vild e den h ave fundet Læ sere i
de m ere dan n ed e K redse, m en til at b live F o lk elæ sn in g egnede
den sig næ ppe, th i U d vik lin g en er for in d vik let og F o rm en
alt for tung.
N yeru p siger dog, at Læ sn in gen a f dette Skrift
af Rothe h a vd e b rag t h am til at forandre den Dom , han tid
ligere h avd e fæ ld et over Su hm s B r e v 80. D er u d kom en anden
A fh an d lin g om B egiven h ed en den 17. Jan u ar, som v ar vel egnet
til at læ ses a f A lle og E n h ver. D en b lev averteret i Nr. 170 a f
A dresseavisen fo r den 19. O k to b er 1772 paa følgende M aade:
»Et S k rift u n d er T ite l: T il m ine L an d sm æ n d og M edbor
gere de D an ske, N o rske og H olstenere, er til K iøbs hos Bogtr.
Stein og alle B yen s B oglad er for
6 (1.«
D enne A fh a n d lin g , »trykt og bekom m es hos A ugust Frid.
Stein, boen de i S kid en stræ d et Nr. 171,« i
8 °, 32 Sider, der
udkom an o n ym t, er forfattet a f Suhm .
Ja, h an h avde endog,
— for at »skju le sin Person,« sk river h an — , m ed tilsyn ela
dende Æ rlig h e d sagt i B ogen : »m in Slæ gt er fra Norge, selv
er jeg fød i H olsten, og n u bosiddende i D anm ark.«
Det er
en vel sk reven A fh a n d lin g , gjennem strøm m et a f Fæ d relan d s
k æ rlig h e d ; m ed H arm e om taler Su hm den Struenseeske P e
riode, m ed G læde den T id , der er fulgt efter. F ø rst frem hæ ves
Struensees F o rag t fo r R eligion en , »der er det ypperste Gode;«
dernæst den Sæ dernes F o rdæ rvelse, som b lev indført, den F o r
agt for d an sk S p ro g * og for næ sten A lt h vad der v ar dansk,
som v a r Struensee ejen dom m elig, endvidere hans M isgreb i at
forstyrre den gode F o rstaaelse, der herskede im ellem D anm ark
* Suhm skriver, at »man tænkte paa en Forordning, hvorved det danske
Sprog skulde afskaffes i begge Riger, og det tydske derimod indføres i Love,
Forordninger etc.« Hertil føjer
Nyerup
i den tydske Oversættelse af Bio
grafien af Suhm den Bemærkning, at da Suhm var Medlem af den Kommis-