PeterFrederikSuhm

Brevet til Kongen.

129

T id en efter h am , som k u n n e frem b yd e en noget lignend e H i

storie eller V irk n in g , m aa m an søge helt ned til A aret 1852

(’Wegeners

S k rift om A rv e fø lg e n 78). Mon det kom som noget

O verrask en d e for Su hm , at h an s B rev fik en saad an M od ta

gelse, som d er b le v det D el? E ller m on dette netop v a r det,

h an h a vd e ven tet?

H erom faar m an ik k e N oget at høre fra

ham selv. D e K ritik er, som g ik h am im od, svarede han ik k e

strax paa, m en h a n tab te ik k e Sagen a f Syne.

D et b le v sagt a f A nm eld eren i »Den kritisk e Journal,« at

hvis S u hm h a vd e u d g ivet sit B rev til K o ngen den 16. Janu ar,

altsaa D agen før K atastrofen skete, saa h avd e m an ku n n et

stille S k riftet v ed Sid en a f de dristige Skrifter, m ed h v ilk e den

britiske

»Publicspirit

h y p p ig næ rm er sig T h ro n en for at be

skytte et k ræ n k e t F o lk s F rih e d im od egennyttige M inistres

Indflydelse.«

Ja, h vis det drejede sig om et L a n d som E n g

land og ik k e om et L a n d som D anm ark.

Men en Mand, der

stod gan ske ene, der altsaa ik k e ku n d e b live O rdfø rer for et

stæ rkt p o litisk P arti, v ild e ik k e h ave vo vet at bringe Kongen

et B rev som det, S u hm skrev, th i h an h avd e ik k e opnaaet

andet end m u lig at b live sat i Statsfængsel, og det vilde have

væ ret et rin ge R esu ltat a f en saadan D em onstration. Men den

samm e Y ttrin g om at Su hm s B rev b urde væ re udkomm et

Dagen før og ik k e efter den 17. Jan u ar, er senere gjentaget a f

Jacob B ad en s Søn,

Gustav Ludvig Baden,

der ligesaa lidt, i

dette T ilfæ ld e, er glad over Su hm , som

Jens Kragli Høst

er det,

der regner S u hm b la n d t de fortjente Forfattere, der udstødte

Hyl (»Zetergeschrei«) over den faldne R egjerin g og tillod sig

den u søm m eligste T o n e m od sin M onark, skolem esterede ham

paa den an stød eligste M aade, tillod sig de groveste B esk yld

ninger im od fæ n gsled e Mænd, og de um enneskeligste F o rla n

gender om deres Straf. H østs O pfattelse a f Struensee er meget

liberal, saa det ik k e er at un dres over, at hans Opfattelse af

Suhm s B rev aan d er F o rb ittrelse im od Suhm .

Opfattelserne

svinge m ed T id ern e, b lan d t A n det a f den G rund, at Forfattere,

som længe efter en B egiven h ed tale om den, ofte ik k e have

tilstræ kkelig K u n d sk a b om den T id , da B egivenh eden skete.

Saaledes h a r en F o rfatter,

Grimur lhomsen,

der i A a iet 18o9

anm eldte R everd ils M em oirer i et d ansk T id sskrift, skrevet, at

»Suhm, L a n g e b e k og T y g e Rothe satte ved denne L ejlig h ed en

uudslettelig P let p aa deres M inde, ved den fejge Sm iger, hvor-

B r u u n , P . F . S u h m .