323 / 610
Suhm kongelig Historiograf.
3 0 5
n>
Samlinger til den danske Historie etc.,« og efter Suhms Død
indrykkede Riegels i »Adresseavisen« en latinsk Gravskrift,
under hvilken han underskrev sig:
»defuncti amicus Riegels
.«
Udnævnelsen til Historiograf bragte Suhm forskjellige Lyk
ønskninger.
Kofod Ancher
skrev i de Kjøbenhavnske »lærde
Efterretninger:«
Apolline jubente, ut detur dignissimo munus Historiographi
Regii, non poterat non deferri Petro Friderico de Suhm. A.
I det samme Tidsskrift læstes endvidere følgende Vers:
Historiæ Patriæ, Dno P. b . Suhmio munus Historiographi Regii
capessente, senili vena ita gratulatur W .
Danorum Clio sortem plorabat acerbam,
Patronis sensim tot viduata suis.
Torpentem luctu sic est solatus Apollo:
Suhmius, en! superest, hic tibi tutor erit.
Hactenus ille tuam rem totam gessit et auxit
Sic, ut vix alius dexteritate pari.
Audiit exsultans, frontemqve serenat, et inqvit:
Aut nunc, aut nunqvam, res mea salva manet.
Den
W.,
som skrev denne Hilsen, var
Jens Worm,
vel be-
kjendt ved sit Forfatterlexikon; han var nu noget over
70
Aar
gammel. En offentlig Stemme — hvis man kan tale derom
paa denne Tid — om Suhms Udnævnelse fremkom i det af
Tode
redigerede Tidsskrift »Kritik og Antikritik,« hvor der
blev sagtfølgende Ord: »Det er da nu at KammerherreSuhm
beklæder et Embede, som hans udmærkede og navnkundige
Fortjenester og det hele Publikums enstemmige Ønske for
længe siden havde givet ham Rettighed til77.«
Rasmus Nyerup
bragte Suhm en Lykønskning paa sin Vis.
En saa literært anlagt Mand som han kunde ikke give sig til
beds med at skrive nogle Verslinier, enten de bleve latinske
eller danske; han maatte give sine Tanker Luft ved et Skrift.
Og det skete ved Udgivelsen af et lille Arbejde, som var vel
lo Hundrede Aar gammelt, som havde havt sin Restemmelse,
men som indtil da havde henligget i Manuskript.
Den Bog, som blev Nyerups Lj^kønskningsskrift til Suhm,
har Titlen:
Bruun, P. F. Suhm.
on