319 / 610
jener blosz poetische, der in demselben Athem die Beserkerwuth
der ältesten und die zahmen Excellenzen der neuesten Zeit feiert,
der ihn zum Geschichtschreiber machte. Diesem verdanken seine
eilf Quartbände dänischer, bis in vierzehnte Jahrhundert fortgeführ
ter Geschichte das Gepräge eines dauernden Werks; der Reichthum
seiner scharfsinnigen Forschungen kann ausgeschöpft, die Materialen
können noch reiner den Quellen abgewonnen werden, aber durch
die schwerfälligen Formen des Werks geht die leise Schwingung
eines edeln Gemüths, das einer beherzigenden Nachkommenschaft
sich zuwendet. Allein jene kritische Geschichte, deren Ausbeute
denn der erste Theil der eigentlichen Geschichte wiedergiebt, bleibt
ein verunglücktes Buch, auf dem geradehin verkehrten Wege be
gonnen.
Medens Suhm i disse mange Aar fordybede sig i den
danske Historie, fik han eller tog han dog Anledning til at
beskæftige sig med andre Folkeslags Historie. Det var især
forskjellige Folkeslag, som havde boet eller endnu boede i
det østlige Europa, henimod Asien, der tidlig havde fængslet
hans Opmærksomhed og hvis Slægtskab med andre Folk,
eller hvis Vandringer og ældre Historie han vilde fortælle.
Man kan kalde disse Arbejder ethnografiske Studier, og de
stod i en vis Forbindelse med hans Forsøg paa at udrede
Folkenes og især da det danske Folks Oprindelse; de fleste
af dem bleve læste i Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn, i
hvis Skrifter de derefter bleve trykte.
Et af de tidligste Arbejder i denne Retning handlede om
Patzinakerne; han forfattede det 1766, forøgede det senere, og
det udkom i Videnskabernes Selskabs Skrifter 1770. Han ind
leder Afhandlingen med disse Ord: »Da jeg haver besluttet
korteligen at handle om de Folks Herkomst, der i Middel
alderen beboede Polen, Rusland og Landene imellem det Kas
piske Hav og den Sorte-Sø, saa og i det Europæiske Tyrki
Norden for Donau, saa vil jeg begynde disse Undersøgelser
med Patzinakerne, der udi det tiende Sekulo fornemmeligen
spillede saa stor en Rolle.« Derefter fulgte Afhandlingerne:
»Om Finnerne, deres ældste Sæde og Herkomst,« 1768, en
Undersøgelse »Om Slaverne, deres Herkomst og ældste Sæde,«
1779, en Afhandling »Om Chazarerne,« 1780, en Afhandling
»Om Galicia og Ludomeria,« 1782, og endelig »Formodning
2
Historie af Danmark.«
301