PeterFrederikSuhm

2 9 8

P eter F red erik S uhm .

beskriver Valdemar, thi hvad kiendte vi til ham og Absalon, om

ei Saxo var, saa er det ubegribeligt, at han ei taler om den før

stes Love. Vist er det derfor, at det Sted mangler os nu i hans

Historie *.

Det var under Samlivet i Trondhjem, at Schøning og

Suhm besluttede at skrive hver sit Fødelands Historie. Det

lykkedes dem begge, at sætte Værkerne i Gang, men det lyk

kedes ingen af dem, at føre dem til Ende. Schøning vilde

have ført Norges Historie fra den tidligste Tid til henimod

hans egen Levetid, Suhm havde allerede tidlig besluttet ikke

at føre sin Danmarks Historie længere frem end til Christoffer

af Bajerns Død, 1448, da den Oldenborgske Kongestamme

blev Danmarks regjerende Kongehus. Men Schøning naaede

kun til Aaret 995, medens Suhm naaede til Aaret 1400. Disse

to Mænd lignede hinanden i brændende Iver, for at løse den

Opgave, de havde stillet sig, i den reneste Fædrelandskjærlig

hed, de kappedes i Flid, den ene veg ikke for den anden i

udstrakt Lærdom. Men i andre Henseender var der stor Ulig

hed tilstede imellem dem. Schøning var Embedsmand, først

Rektor, saa Professor, saa Geheimearchivarius, og heraf var

Følgen, at han ikke selv kunde raade for sin Tid, men maatte

dele den mellem Embederne og Studeringerne. Suhm var ikke

Embedsmand, saa at han havde hele sin Tid til sin egen

Raadighed, og han var rig, medens hans Ven vist kun havde

sin Løn at leve af. Suhm blev ikke afbrudt i sit Arbejde for

sin Danmarks Historie, medens Schøning blev afbrudt ved sin

store norske topografiske og historiske Undersøgelsesrejse

1773—75, og senere ved at det 1776 blev overdraget ham at

udgive Heimskringla. Schøning døde i Juli 1780, og Aaret

efter udkom den tredie (og sidste) Del af hans Værk. Suhm

døde i September 1798, og han opnaaede saaledes flere Ar-

bejdsaar.

Den Norges Historie og den Danmarks Historie, Schøning

og Suhm udgav, ligne ikke hinanden. De skrev deres Værker

hver efter i sit Geni. Schøning havde sat sig for, at fortælle

Norges og det norske Folks Historie, Suhm havde sat sig for