311 / 610
»H istorie a f D anm ark.«
2 9 3
Snart efter, ved Aaret 1160, møder man følgende Ytring:
»Saa skjævt dømmer Saxo af Had til Venderne, forledt ved
en Munkisk Lære; anderledes dømmer den vise Eutyphron
om Fadermord og Had for Religionens Skyld.«
Istedenfor eget Ræsonnement citerer Suhm kort efter denne
Verslinie:
»Tantum Religio potuit snadere malorum
*.«
Ved Aaret 1167 fremkommer følgende Retragtning: »Her
ved viste Absalon sig som den sande og store Statsmand, der
vel ikke siger Alt, hvad han tænker, men dog ej andet end
hvad han tænker, og hvis Agt [o. Agtelse] er derfor almindelig,
da man trygt kan hvile i hans Ord og Løfter. Saaledes viste
den første Grev Bernstorff sig hos os i vore Dage.« . . . »I Stats
mandskunsten bør dette være den første Grundsætning, at Løf
ter ere ubrødelige.«
Der fortælles om indbyrdes Krige i Tydskland i Aaret
1179, og Suhm siger da: »Paa saa grusom en Maade førtes
denne borgerlige Krig, og at man ej derfor skal alene anklage
hine gamle grove og uoplyste Tider, saa have de borgerlige
Krige i Polen, Amerika og Frankrig vist ej hædret vore for
finede og oplyste Tider.«
Om Absalons Maade at optræde paa overfor Skaaningerne
(1180) dømmer Suhm strengt. Det fremhæves hos Saxo, hvad
Absalon havde gjort for at rense Havet for Sørøvere, saa at
Skaaningerne kunde sejle og fiske i Ro. Dette omtaler Suhm,
og derefter fortsætter han paa følgende Maade: »Men senere
Mishandlinger udslette altid ældre Velgjerninger, og aldrig ud
sættes enten Konge eller Minister for offentligt og almindeligt
Had og Foragt, uden at de have fortjent det. Vist smerter
det mig, at jeg saaledes maa skrive om Absalon, der ved sin
utrættelige Flid og Aarvaagenlied i udenlandske Krige, ved sit
Venskab og Tilbøjelighed for sine Konger, Fader og Søn,
Valdemar og Knud, og endeligen ved sin Omhu for Viden
skaber og Studeringer har gjort sig evig fortjent af Danmark;
men derimod bør dog Sandhed ej fortie hans Fejl, men først
udsige, at han var haard, stolt og gjerrig, uden Tvivl af Natur,
Fødsel og Stand, samt Fordom for Sjællandsfarerne.« I sin
Karakteristik af Absalon kommer Suhm tilbage til hans For* Citatet er taget fra den romerske D igter Lucretius,
De natura deorum,
I., v. 102.