306 / 610
2 8 8
P eter F red erik Suhm .
ingensinde er trængt ind i Begivenhedernes Sammenhæng,
eller som
0111
hans Opfattelse af dem er sløv, hans Domme
altid overfladiske. Dette er langtfra Tilfældet. I det Enkelte
træffer han ofte det rette, — hvor skulde det være andet med
saa lyst et Hoved og saa omfattende Kundskab? Langt mere
end i Sammenføjningen af Husets enkelte Dele savner man
Kritiken i dets Grundvold. Og dette sidste kan paavises i
hans Benyttelse af Sagnene, af Mytherne, af de gamle Digte,
hvor han blev realistisk, rationalistisk, idet han gjorde Alt til
Historie, men bortkastede det i Fortællingerne, der stod for
ham som det fysisk umulige, det mirakuløse, uden at lægge
Vægt paa, hvorledes den digteriske Fantasi havde omsat Stem
ninger, Følelser, Trosindhold. Det vilde have været Suhm en
Umulighed at udtale en Sætning som denne68: »At Odins hi
storiske Personlighed bør forvises af den videnskabelige Frem
stilling, kan der A7ist ikke være Tvivl om*.«
Molbecli har paa en veltalende Maade skildret Suhm og
hans Forhold til Danmarkshistorien. Han siger: »Den Ros
skal evig følge Suhms, Historieskriverens, Navn, at han fore
trak det Grundige, det Simple, det Gavnende, for det Glim
rende og Blændende, Granskning og Sandhed for spillende Vid
og forfængelig Kløgt; at han foretrak det saare tunge og møj
somme Arbejde, at udrede Alt det Forvirrede i den danske
Historie, at bringe det Skjulte for Dagen, at samle de adspredte
og ubekjendte Materialier, for det langt lettere, i Verdens Øjne
mere lønnende, at beny tte sine Forgængere og nærmeste Kilder,
til at give Mængden en let og behagelig Læsebog i Hænde;
endskjøndt det sidste vilde erhvervet ham en langt større
Kreds af Læsere, og i denne et langt mere udelt Bifald end
han ved det første var i Stand til at erholde. Han vilde
hellere arbejde for Historiens lærde og kyndige Granskere, for
dem som kunde benytte hans Flid og Kritik, han vilde hellere
frembringe et Værk, der er at betragte som en Grundvold og
Hjørnesten for den danske Historie, end skrive denne til Be* Suhm antog tre historiske O d in’er, af hvilke den ældste, hvis Leve
tid er ganske uvis, indførte Solens Dyrkelse blandt Aserne ved lanais,
medens den mellemste Odin flygtede for Darius Hystaspis mod Norden med
sine Gother, og den tredie Odin ankom til Norden om trent 70 Aar foi
Christi Fødsel. Denne Odin udgav sig for den gamle Gud Odin.