304 / 610
2 8 6
P eter F red erik S uhm .
hvilke Historien blev gjennemgaaet periodevis af forskjellige
Forfattere, og Titlen paa disse Bind blev: »Jahrbücher des
Deutschen Reichs unter dem Sächsischen Hause. Heraus
gegeben von L. Ranke.« Tanken om at behandle Tydsklands
Historie paa en lignende Maade blev optaget af den historiske
Kommission under det kongelige bajerske Videnskabs-Akademie
i München, hvis Præsident
Ranke
var, og fra 1862 indtil nu
er der udkommet over 30 Bind, med Hovedtitel: »Jahrbücher
der Deutschen Geschichte,« i hvilke Tydsklands Historie er
behandlet fra Karolingernes Tid til ind i det trettende Aar-
hundrede. I Forordet til et af de første Bind: »Geschichte
des Ostfränkischen Reichs, 1. Ludwig der Deutsche,« siger dets
Forfatter, Professor
Ernst Dümmler:
»Wie
für den einzelnen
Menschen das Tagebuch, so ist für das Leben der Nationen das
Jahrbuch die natürlichste und kunstloseste Form historischer Auf
zeichnung. Wenn die gelehrte Bearbeitung auch zu dieser zu
nächst den Quellen eigenthümlichen Form zurückgreift, so will
sie ebenfalls sich den Vortheil einer übersichtlichen und klaren
zeitlichen Ordnung zu Nutze machen, sie verzichtet aber damit
au f eine Darstellung im höheren Sinne, um statt dessen für eine
solche nur die brauchbaren Bausteine bequem zurecht zu legen,
die unbrauchbaren auszuscheiden.«
Det var netop en saadan
Tanke, Suhm havde, da han satte sit store Arbejde: »Dan
marks Historie i Middelalderen,« i Værk, hvilket han udførte
i Aarbogs-Form, saaledes som han kunde udføre det og saa-
ledes som det lod sig udføre i forrige Aarhundrede. Men
Suhm var ene om sit Arbejde, medens de tydske Historikere
ere mange om deres og de arbejde efter Methoder, som have
været længe om at modnes*.
Spørges der om, paa hvilket Grundlag Suhm har bygget
sin Historie, saa svares der, at hans Kilder er Alt, hvad der
indtil hans Tid var fremkommet ikke alene i Nordens, men i
Europas Literatur om Danmark og Danske. Men desuden
har han benyttet mangfoldige utrykte Kilder, som endnu ikke
udgivne islandske Skrifter, Diplomer, endnu ikke udgivne
Middelalders Skrifter. Og her maa det ikke glemmes, at uden
Langebeks Samling af Afskrifter af Diplomer, at uden Lange-
* E t stort historisk Væ rk i Aarbogs-Form af
Leibnitz
v il blive om talt
i det Følgende.