299 / 610
H istorie a f D anm ark.
2 8 1
han var vant til at læse Suhms næsten ulæselige Haandskrift,
han havde let Adgang til Universitetsbibliotheket, og »hertil
kom, at det var min Pligt, efter Evne at bidrage til, at min
uforglemmelige Velgjørers Ønske, at Alt hvad det havde lyk-
kets ham at faa færdigt, maatte see Lyset,« kunde gaa i Opfyl
delse. Nyerup havde selv forfattet Registrene til de af ham
udgivne fem Tomer; Suhms Manuskript til Historien om Chri
stoffer den Anden, Valdemar Atterdag, Oluf Hakonsen og Mar
grethe opbevaredes i det store kongelige Bibliothek*. Derefter
følger en Oversigt over de skrevne Kilder, som Suhm har be
nyttet: a. Langebeks Diplomatarium, b. de Bartholinske Manu
skripter i Universitetsbibliotheket, 26 Foliobind, c. de islandske
Annaler, d. Recessus Hansæ, e. Dethmars lybske Krønike.
Efter Fortalen læses, S. XV—XVI, en »Liste over de Mænd
og offentlige Bibliotheker, til hvilke Suhm i Overensstemmelse
med ovenomtalte imellem ham og Direktør Schultz 1793 af
sluttede Kontrakt bestemte Foræringsexemplarer af dette sit
Værk,« nemlig Navnene paa dem, »som endnu den 4. Oktober
1800 vare i Live.« Der nævnes tre kongelige Personer, det
norske og det svenske Videnskabernes Selskab, Universitets-
Bibliothekerne i Lund og i Gottingen, Hielmstiernes Bibliothek,
samt 30 Navne paa private Personer, blandt hvilke følgende
Mænd i Udlandet forekomme: Professor Gebhardi i Lyneborg,
Giorwell i Stockholm, Professor Heinze i Kiel, Baron Rosen
hane i Stockholm, Professor Schlozer i Gottingen.
Værket er i det Hele godt udstyret; dog er Trykken smuk
kest i de Tomer, som udgik fra Brødrene Berlings Bogtrykkeri.
Prisen for det hele Værk anføres saaledes i Schultz’s Forlags
katalog: 63 Rdl. for et Exemplar paa Skrivpapir, 50 Rdl. for
et Trykpapirs Exemplar, men Prisen blev senere nedsat til
det Halve.
Her er nu blevet fortalt, hvorledes dette mærkelige Værk
er fremkommet, dets ydre Historie er bleven fortalt. I sin
Dagbog skrev Suhm den 10. Oktober 1748: »Begyndt at skrive
dissertatio de Saxonis Grammatici historiæ autoritate et fide.«
Her
er den tidligste Spire til Suhms Studier over den danske Hi
storie, og han havde dengang endnu ikke fyldt sit tyvende
Aar. Da han døde 1798, nær ved et halvt Hundrede Aar
De findes der i den nye kongelige Samling, 4°, Nr. 2262, 4 Bind.