305 / 610
H istorie a f D anm ark.
2 8 7
beks Scripteres-Samling vilde Suhm ikke have været i Stand
til at skrive Danmarks Historie i Middelalderen. Men spørges
der om, hvorledes han har benyttet sine Kilder, saa svares der,
at hans Værk lider af store Mangler, thi det Fundament fattes,
som alene kunde give den fulde Sikkerhed i Brugen af Vær
ket, den rette Tillid til Rigtigheden af Forfatterens Fremstil
ling, fordi den ikke er bygget paa en gjennemgaaende Kritik
af Kilderne, idetmindste af Hovedkilderne*. Men: intet enkelt
Menneskes Liv og Kræfter havde været tilstrækkelige til at
udføre begge Opgaver: at samle Stoffet i det Omfang, som
Suhm har gjort, og kritisk at sigte dette Stof og bestemme
Enkelthedernes Værd og Betydning for historisk Erkj endelse.
Skulde han overalt kritisk have behandlet de Kilder, han har
benyttet, saa var der vist ikke fremkommet nogen Danmarks-
Historie. Suhms Værk er derfor vistnok et Kildeskrift, — for
mange Kildeskriftet, men det er en Kilde, som er enestaaende
i Rigdom, ikke i Renhed. Mere kunde det ikke være, saa at
man maa takke Forfatteren, som Huitfeld, fordi han har givet
hvad han havde, uden at lægge an paa at gjøre sit Værk til
andet end hvad han formaaede. En tilkommende Historie
forsker maa dog ikke formedelst dette Værk holde sig fritaget
for selv at gaa til de Kilder, af hvilke Suhm øste, om han
end turde forudsætte, at alle Kilder ere bievne af benyttede af
ham, hvilket ikke er eller kunde være Tilfældet. Desuden er
Meget draget for Lyset, siden Suhm lagde Pennen ned, og
mere staar tilbage. Og tillige maa det erindres, at Suhm be
nyttede de Afskrifter, han havde bekostet til sit Brug, f. Ex.
af islandske Haandskrifter, de Bartholinske Manuskripter; han
stolede paa sine Afskrifter, som ofte vare skjødesløst eller
uagtsomt udførte.
C. F. Allen
dømmer om Værket, at det er
»Vidnesbyrd om mageløs Lærdom og Kundskabsfylde og Kjær-
lighed til Værkets Gjenstand; men Fremstillingen er langt fra
at rose, og en senere Tids dybere og mere nøjeregnende Kri
tik har fundet meget at udsætte paa Enkelthederne67.«
Hvad her er sagt i Almindelighed om Kilderne og om
Benyttelsen af dem maa ikke forstaas, som
0111
Suhms Blik
Sml.
H. M. Velschows
Bemærkninger herom i hans Afhandling om
Biskop Regner, i »Genealogisk og biographisk Archiv,« Kbh. 1840— 49, S. 365,
Anm. 1.