300 / 610
2 8 2
Peter F red erik Suhm .
efter, var han naaet til Aar 1400, og 1828, firsindstyve Aar
efter, var hele Værket, Indledningen og selve Historien, udgivet
i 24 Bind, fyldende 15,000 Sider i 4° og i Folio.
Suhms »Historie af Danmark« blev modtaget af Samtiden
med stor Beundring, og denne har tildels holdt sig til de
nyeste Tider. De samtidige Anmeldelser af de enkelte Dele,
som fremkom i danske literære, kritiske Tidsskrifter, forholdt
sig mest refererende, og det varede en Tid, inden Værket ret
blev kritiseret65.
Mere i Forbigaaende er Suhm som dansk Historiker bleven
bedømt af to fra hinanden meget forskjellige Mænd, nemlig
Rektoren
Oluf Worm
og Præsten
N. F. S. Grundtvig
66.
Rektor Oluf Worm i Horsens skrev 1797 i Breve til Nyerup
saaledes: »Jeg har aldrig kunnet overbevise mig om, at denne
Mand af Naturen har været udrustet med noget udmærket
stort Talent, allermindst af det Slags, som hører til at være
Historieskriver, og det er mig ubegribeligt, hvorledes man kan
sætte ham ved Siden af eller over en Gram, Schøning og Guld-
berg . . . Jeg maa tage hvilket jeg vil af hans historiske Skrif
ter, saa finder jeg intet andet end
confusum chaos et data facta
i den kjedsommeligste Stil, mængede blandt hverandre; bliver
jeg ved at læse, sortner det for mine Øjne, og jeg veed ved
Enden slet intet.« »Ak, havde denne ædle Mand, med sin
store Læsning, utrættelige Arbejdsomhed, lykkelige Otium,
havt en Grams, en Guldbergs Dømmekraft og Sprogstyrke,
Danmark havde da liavt en Historie trods Livius’, Humes,
Robertsons, Gibbons og hvad de alle hedde. Dog dette bliver
imellem os.« Og i Aaret 1804 skriver Worm til Nyerup: »Du
tillægger Suhm en nøjagtig og grundig Kritik. Saaledes maa
Du ikke tale imod Overbevisning og Sandhed. Suhm har
aldrig, det jeg erindrer, bragt noget antikvarisk Problem til
endelig beroligende Afgjørelse.«
N. F. S. Grundtvig skrev 1812: »Hvad Skønning vilde skjænke
Norge, ønskede Peter Frederik Suhm at kunne give Danmark,
og, naar man blot betragter Vilje og Virksomhed, er det et
fornøjeligt Syn, hvorledes han rækker Hin den ene Broder-
haand og Lagerbring den anden; men til et saadant Værk. var
hans indvortes Evne kun ringe. Alt det Udførlige, han leverede,
var blot Samling, snart af Udsagn og Meninger, som i hans
kritiske, snart af Gjerninger, uden andet Sammenhæng end