303 / 610
H istorie a f D anm ark.
2 8 5
Følgeordenen i Kongerækken, hvor hvert Aars Tildragelser ere
henførte til tre Afdelinger, af hvilke den første indeholder,
hvad der nærmest angaar og er forefaldet i Danmark selv,
den anden, hvad der er gaaet for sig i Holsten og de nær
meste Dele af Tyskland, saavidt det har berørt Danmarks
Historie eller danske Personer, hvorhos Blikket stadig vendes
mod Paven, der jo stod i nøjeste Forhold til den danske
Kirke og Stat i Middelalderen. Den tredie Afdeling optager
Begivenhederne i Norge og dets Kolonier: Island, Ørkenøerne
og de andre Øer i Nordhavet eller vest for Skotland; tillige
følger den Nordboerne i Udlandet, — medtager altsaa meget
af Frankrigs, Spaniens og Italiens, de britiske Øers og Neder
landenes, Buslands og Østersølandenes Historie. Denne Form,
der fører Fortællingen frem fra Aar til Aar, hvert Aars Be
givenheder igjen afdelte i sine Rubriker, er ikke den højeste
Form for historisk Fremstilling. Følgen af den kalendariske
Fordeling er den, at ved Aarets Slutning standser, ved Aarets
Begyndelse gjenoptages Fortsættelsen af de afbrudte Rubriker
i den en Gang vedtagne Rækkefølge, eller nyt indskydes, uden
Hensyn til at, naar saa en ældre Begivenhedsrække i sin Tid
gjenoptages, er Fremstillingens Sammenhæng forstyrret ved at
andet er kommet ind imellem det i forrige Aar afbrudte og
dets Fortsættelse i næste Aar. Men denne Ulempe har Suhm
været sig fuldt bevidst, og, naar han har valgt Aarbogsformen,
er det skeet, fordi han ikke kunde vælge nogen anden. Værket
er saaledes blevet et vel ordnet Magazin, hvor Gjenstandene
ere henstillede i et bestemt Schemas Rubriker og derfor lette
at finde, især for den, der søger dem efter Registret. Suhms
Princip har været Fuldstændighed og Orden efter Tidsfølgen,
og dette Princip har han forstaaet at føre igjennem. Suhm
har jo selv ytret om sit Værk: »Ville nogle snarere kalde mit
Værk en Aarbog end en Historie, saa er det mig ikke imod.«
Idet Ordet »Aarbog« nævnes i Forbindelse med Suhms
Værk kan der være Anledning til at omtale nogle historiske
Værker, der ere udkomne i Tydskland i det nittende Aarhun-
drede og som have dette Navn. I Aaret 1835 satte
Leopold
Ranke
sig i Forbindelse med flere yngre tydske Historikere,
blandt hvilke var
Georg Waitz,
om at behandle det tydske
Riges Historie under det sachsiske Hus. Dette Foretagende
blev sat i Værk og fra 1837 til 1839 udkom der flere Bind, i