![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0307.jpg)
»H istorie a f D anm ark.«
2 8 9
hag for et større Publikum, men uden at udtømme dens
Kilder, og saaledes kun gjøre en halv Gjerning. Ere derfor
end hans Arbejder ikke for Alle, og kunne de ej være Alle
tilpas: saa bør dog Enhver, som elsker Alvor og Sandhed i
Historien, Enhver, som med Flid vil studere Fædrelandets,
enten for selv at vorde kyndig i Fortidens Tildragelser, eller
for at træde i Suhms Fodspor og fremsætte dem i sand og
værdig Fortælling, taknemmeligen erkjende, at det er for
dem,
han har arbejdet, for Videnskaben og Fædrelandet, han har
opofret sit Liv, og maaske en mere glimrende Forfatter-Navn-
kundighed; at det var
ham,
der ved halvtredsindstyve Aars
Arbejde har banet Vej for Danmarks kommende Historieskri
vere, som de næppe ville finde saa ryddelig eller saa bekvæm
i nogen anden Historie som nævnes kan.«
Paludan-Miiller slutter sin Fremstilling af Suhm som Hi
storieskriver med disse Ord: »Fordi man ikke kan lukke Øj
nene for Manglerne og Svaghederne i Suhms Værk, vilde det
være ikke alene urigtigt, men taabeligt,
0111
man vilde skyde
det til Side som et Foster af en uoplyst Tids forældede og
overvundne Anskuelser. Omfanget af hans Værk, Massen af
den Kundskab, han meddeler, vil altid gjøre ham og det
umisteligt. Hundrede Aar ere hengaaede, siden han udsendte
sine første Tomer, men endnu vender Enhver, der søger Op
lysning om vor ældre Historie, sig først til ham; og saaledes
vil det sandsynligvis vedblive ogsaa i Fremtiden; thi det er
vel ikke for dristig en Forudsigelse, at Danmark ikke tør
vente sig en ny Suhm, der gjør den gamles Gjerning om igjen
ved at samle det hele historiske Stof i en saadan Række af
stærke Kvarter.«
I Tydskland vakte Suhms Danmarks Historie Opmærk
somhed, hvilket kan sluttes af de Anmeldelser, som i ansete
kritiske Tidsskrifter bleve offentliggjorte
0111
den69. Det var
især de første Dele, der handlede
0111
Sagnperioden og
0111
Vikingetiden, som bragte noget Nyt frem for de tydske
Lærde, for hvem de islandske Skrifter vare som en ukjendt
Verden, medens ingen tydsk Forfatter havde taget sig for
at samle Efterretningerne om de nordiske Folkevandringer
til Søs, hvilket Æmne da ogsaa laa noget fjærnt for tydske
Historikere.
Efter Suhms Død begyndte der at udkomme en tydsk
Bruun,
P.
F. Suhm.
19