Previous Page  307 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 307 / 610 Next Page
Page Background

»H istorie a f D anm ark.«

2 8 9

hag for et større Publikum, men uden at udtømme dens

Kilder, og saaledes kun gjøre en halv Gjerning. Ere derfor

end hans Arbejder ikke for Alle, og kunne de ej være Alle

tilpas: saa bør dog Enhver, som elsker Alvor og Sandhed i

Historien, Enhver, som med Flid vil studere Fædrelandets,

enten for selv at vorde kyndig i Fortidens Tildragelser, eller

for at træde i Suhms Fodspor og fremsætte dem i sand og

værdig Fortælling, taknemmeligen erkjende, at det er for

dem,

han har arbejdet, for Videnskaben og Fædrelandet, han har

opofret sit Liv, og maaske en mere glimrende Forfatter-Navn-

kundighed; at det var

ham,

der ved halvtredsindstyve Aars

Arbejde har banet Vej for Danmarks kommende Historieskri­

vere, som de næppe ville finde saa ryddelig eller saa bekvæm

i nogen anden Historie som nævnes kan.«

Paludan-Miiller slutter sin Fremstilling af Suhm som Hi­

storieskriver med disse Ord: »Fordi man ikke kan lukke Øj­

nene for Manglerne og Svaghederne i Suhms Værk, vilde det

være ikke alene urigtigt, men taabeligt,

0111

man vilde skyde

det til Side som et Foster af en uoplyst Tids forældede og

overvundne Anskuelser. Omfanget af hans Værk, Massen af

den Kundskab, han meddeler, vil altid gjøre ham og det

umisteligt. Hundrede Aar ere hengaaede, siden han udsendte

sine første Tomer, men endnu vender Enhver, der søger Op­

lysning om vor ældre Historie, sig først til ham; og saaledes

vil det sandsynligvis vedblive ogsaa i Fremtiden; thi det er

vel ikke for dristig en Forudsigelse, at Danmark ikke tør

vente sig en ny Suhm, der gjør den gamles Gjerning om igjen

ved at samle det hele historiske Stof i en saadan Række af

stærke Kvarter.«

I Tydskland vakte Suhms Danmarks Historie Opmærk­

somhed, hvilket kan sluttes af de Anmeldelser, som i ansete

kritiske Tidsskrifter bleve offentliggjorte

0111

den69. Det var

især de første Dele, der handlede

0111

Sagnperioden og

0111

Vikingetiden, som bragte noget Nyt frem for de tydske

Lærde, for hvem de islandske Skrifter vare som en ukjendt

Verden, medens ingen tydsk Forfatter havde taget sig for

at samle Efterretningerne om de nordiske Folkevandringer

til Søs, hvilket Æmne da ogsaa laa noget fjærnt for tydske

Historikere.

Efter Suhms Død begyndte der at udkomme en tydsk

Bruun,

P.

F. Suhm.

19