314 / 610
2 9 6
Peter F red erik Suhm .
hans Romerreise. Saa meget er vidst, at han var en kjærlig, men
svag Ægtemand, en god Fader, klog og tapper Herre, lykkelig i
Krig, venlig i Omgang, gavmild mod Fremmede, sine Mænd, sine
Skalder, og de Geistlige, særdeles hengiven til Religionens udvortes
Tieneste, mistænkelig og ivrig i at holde over sin Høihed, duelig
og hurtig, prægtig og ærekiær, hastig til Vrede, listig og mere til-
bøielig til at vinde ved Svig og Underfundighed end ved aabenbare
Magt; For at erlange et Rige lod han intet være uforsøgt, og an-
saae intet for uanstændigt. I Drik var han temmelig afliolden, og
finder man det kun siælden optegnet om ham, at han var beskiæn-
ket. 1 Henseende til det smukke Kiøn kan og intet bebreides ham,
uden det, han af politiske Aarsager forlod
Alfifa,
for Resten roses
han for Kydskhed. Derfor elskede han og god Orden og Skik ved
sit Hof, og gav det nyttige Love. De gamle Engelske Love stad
fæstede han, og forøgede dem med nye. Men de Mægtige over-
traadde dem ofte, og taug han ofte hertil, dels fordi kan skyldede
dem meget, og de havde hiulpet ham i hans Krige, dels og fordi
han elskede sine Venner. Det var ei heller let at holde et talrigt,
seiervant og haardt Folk i Ave, som det Danske da var, hvilket
ansaae Engelland for sin Erobring. For Resten holdt han god
Fred i sine Lande, saa at intet Oprør og Frafald udbrød der,
undtagen det i Norge, og var han en stræng Hævner over dem,
som enten ved Røverie, Tyverie, eller noget Underslæb giorde
mindste Uret. Hvad det Udvortes angaaer, da var han høi og an
seelig, stærk, og smuk, undtagen at hans Næse var tynd, spids og
k rum ,'og forekommer denne spidse Næse endog paa hans Mønter;
Derimod var han hvid af Ansigt, havde et smukt og langt Haar og
skarpe Øjne.
Om Saxo taler Suhm paa følgende Maade72:
Den Siellandske Krønike hos
Lang. II.
008. 023 kalder den
Danske Historie, som Saxo skrev, Gesta Danorum, og forsikkrer,
at han besad en forundringsværdig og zirlig Veltalenhed; En Sag
enhver vel maae tilstaae, der læser hans i 10 Røger forfattede
Danske Historie, hvor hans Latinske Prosa er herlig, saa at neppe
nogen Skribent af Middelalderen kan deri sættes ved Siden af ham,
og hans Vers end herligere, de bedste efter mine Tanker fra Boethii
Tid indtil hans, hvorfor og Eftertiden har givet ham det Tilnavn
»Grammaticus,« hvorvel man maae tilstaae, at han undertiden be
tiener sig af Ord, der ei forekomme hos gode Latinske Skribentere,