353 / 610
Suhms Mindeord over sine Venner.
3 3 5
X.
1787— 1798. Om Suhms Mindeord over de Venner og Be-
kjendte, som døde i hans sidste Leveaar. Af Suhms Korrespon
dance med Fremmede og med Landsmænd, mest i hans ældre
Alder. Frederik SneedorfF. Suhms sidste literære Arbejder — ved
Siden af Danmarks-Historien.
Suhm havde oplevet et smerteligt Tidspunkt i sit Liv,
dengang i Løbet af forholdsvis kort Tid foruden hans Hustru
saa mange af hans bedste Venner gik bort. Han maatte være
forberedt paa, at, som hans egne Livsaar voxede i Tal, saa
vilde den ubønhørlige Høst bringe mangt et Hjerte til at
standse, som havde været ham dyrebart. Der skete efter-
haanden mange Forandringer i den Kreds, han var bleven
indlevet i, og den Kreds, som han hørte til fra tidligere Tider,
skiftede efterliaanden Fysiognomi.
Gjennem de Mindeord, som Suhm skrev om de Personer,
der hørte til hans Kreds og som døde i det sidste Tiaar af
hans Liv, lærer man at kjende Navnene paa de mange be
gavede og fortræffelige Mænd, som han kunde regne med
blandt sine Venner. Mindeordene, der ligesom de tidligere
omtalte, kom frem i »Adresseavisen,« ere alle trykte i det fjor
tende Bind af hans »Samlede Skrifter;« men saa interessant del
vilde være at gjennemgaa dem et efter et andet, er det dog
nødvendigt, kun at dvæle lidt ved et Par af dem.
Edvard Storm
døde 1794. Suhm havde staaet i et sær
eget Forhold til denne ædle Mand, hvem han engang havde
understøttet pekuniært, og altid havde havt kjær. Suhm
skriver om ham, paa Latin: »Han var en lærd Mand, from
°g brav, og han var en udmærket Digter; men endnu mere
udmærket var han i Opdragelseskunsten og den pædagogiske
Videnskab; han elskede Børnene og han var deres Ven.«
Storm kom i nogle Perioder meget i Suhms Hus, og Storm
har i sine Regnskabsbøger skrevet op, naar han spiste til
Middag i Pustervig eller i Øverød. Suhm har i sine »Blan
dede Tanker« et Stykke til Karakteristik af Edvard Storm,
hvem han omtaler paa den venligste og smukkeste Maade.