351 / 610
Bryllupsdigte.
3 3 3
1788, og lader i dette de græske Guder og Gudinder samles
paa Helikons skjønne Top, hvor de forhandle om, hvilken
Gave de skulle skjænke Sulim paa hans Festdag den attende.
Klio siger, at hun gjerne vil forære ham Noget, som kunde
fornøje ham; men da En foreslaar et stort Navn, en anden
vil flette ham Krandse, siger Klio, at det allerede er gjort.
Saa taler Fru Venus:
Vi vil udsøge ham en Brud,
Som kan forsøde ham hans Dage;
og hende vil vi smykke ud
Med Lyst og Gaver at behage.
Apollo smilte med et Nik.
(De Guders Nik et Ja betyder.)
Det Bifald rundt om Bordet gik,
Da en Charite saa udbryder:
Vi har fra første Ungdoms Aar
Opdraget selv en yndig Pige;
Om han den Skjønnes Hjerte faar,
Saa er hans Lykke uden Lige.
Strax Venus tog sit Bælte af,
Og det med himmelsk Ynde rækker
Til Clio h e n
men hun det gav —
(O! Held Dig,
S u h m !)
til Jomfru Becker.
Digtet blev trykt anonymt i »Minerva« med en Anmærk
ning om, at det ventes, at Forfatteren vil tilgive, at Digtet af
trykkes uden hans Tilladelse, da Minervas Læsere ellers ikke
vilde tilgive, om man havde undladt at trykke det. Heraf tør
vist sluttes, at Digtet er kommet frem ved en af Bryllups
festerne. Det vandt Bifald, og det blev optrykt i Provinds-
Aviser som »Odense Adresse-Avis« den 18. November 1788.
Et Ægteskab, der saaledes var stillet under baade de nor
diske og de græske Guders Beskyttelse, maatte ventes at ville
blive et lykkeligt Ægteskab; det blev det vist ogsaa, thi der
høres ikke om nogen Misstemning mellem Ægtefolkene. Der
høres overhovedet saa godt som Intet om deres Liv i Tiden,
der forløb til Suhm døde, Kilderne ere tause, eller rettere:
der er ingen Kilder, hvorfra der er Kundskab at hente. Kun
nogle faa Notitser er der at finde i Fru Beckers Dagbog,