347 / 610
Suhm, Karen Suhm, Christiane Suhm.
3 2 9
Der er et fast chronologisk Holdepunkt i Suhms Brev,
nemlig Anna Beckers Giftermaal, der fandt Sted den 3. No
vember 1786. Fra den Tid af har Suhm seet paa Christiane
Becker som den han ønskede sig til Hustru, hvis Karen Angell
døde før ham. Og hans Tanker ere altsaa faldne sammen
med Karen Angells. Et andet fast chronologisk Holdepunkt
i Suhms Forhold til Christiane Becker kan findes i det Te
stamente, Suhm skrev i Dagene efter at Fru Karen var død,
thi deri testamenterede han 20,000 Rdl. til Frøken Christiane
Becker. Tilstaaelsen i Brevet, at Suhm længe har følt Tabet
af Kjærlighed, kan kun forklares ved at antage, at Forholdet
mellem ham og Karen Angell længe har været følt som et
Konvenients-, et Pligt-Forliold, fordi de nu engang vare gifte,
men at Suhm ikke har følt sig — lykkelig er næsten for stærkt
et Udtryk, ved at leve sammen med hende, at han har
tølt Samlivet som en Tynge. Men det samme har vist ogsaa
været Tilfældet med Karen Angell ligeoverfor sin Mand. De
to Ægtefæller, som i Fællesskab skulde vandre Livet igjennem,
vare paa deres gamle Dage komne saa langt fra hinanden, at
de vel fulgtes ad, men gik adskilte, hver paa sin Side af Vejen.
Hvor meget Fortræffeligt og Ædelt, der var hos Karen Angell,
saa hjalp det ikke til at formindske Afstanden imellem dem,
thi Sagen var vist den, at hendes Person var bleven hendes
Mand ubehagelig, og at han ikke ævnede at overvinde det
Mishag, som han følte ligeoverfor hende. Der var Sandsyn
lighed for, at den svage Fru Karen først vilde gaa bort, og
hun efterlod da til Suhm, paa en Maade, Christiane Becker
som en Arv efter sig. Man fristes let til at spørge: mon Fru
Karen Suhm har talt til sin Mand om sit Ønske, at en af
-lomfruerne Becker skulde indtage hendes Plads efter hendes
Død, og, hvis hun har gjort det, har hun da ikke paa en
smuk Maade tænkt paa sin Mands Bedste, han som dog havde
saa stor en Skyld imod hende?
Dagbogen var Suhm hos Beckers den 1. September »om Middagen . . . og blev
det Vigtige afgjort, hvortil Gud give Naade og Lykke.«
Man kunde nu
tænke, at Ordene i Brevet »gid Klokken var 12« pegede hen paa den 1. Sep
tember, men saa kommer man i Forlegenhed med Ordet »igaar,« thi den
31- August var hverken Suhm hos Beckers eller Beckers hos Suhm. Man
niaa da vist tænke sig, at Frieriet er skeet og et indledende Ja er givet den
-6. og 27. August, medens Forlovelsen er bleven fastslaaet den 1. September.