342 / 610
3 2 4
Peter Frederik Suhm.
tredie Datter,
Christiane,
tilbage. Hun blev gift med Kammer
herre Peter Frederik Suhm den 18. Oktober 1788, og hun var
den eneste af Søstrene, som gik ind til et vel forsynet Hus.
Thi de to ældre Søstre fik vel gode Navne, men de gik en
besværlig Fremtid imøde, den ene paa Grund af, at hun tidlig
mistede baade sin Mand og sine Børn, den anden paa Gi und
af svageligt Helbred, og begge paa Grund af Fattigdom.
Der var tre Personer virksomme, for at Suhms andet
Giftermaal kunde komme istand, — ja egentlig var der, som
det strax vil blive vist, fem Personer. Af de tre var den ene
Suhm, den anden Anna Becker, f. Torm, og den tredie ^ai
— Karen Angell. At hendes, den Afdødes, Navn kommer
med i denne Giftermaalshistorie, kan synes højst mærkværdigt,
men det er dog saaledes, og herom er der i den Beckerske
Familie bevaret følgende Forklaring, som utvivlsomt er sand
færdig.
Da Karen Angell havde mistet sin Søn, foregik der en
Forandring med hende. Hun havde i ham tabt den, hun
elskede saa højt, og hvis Udvikling hun havde fulgt med den
største Omhu og Kjærlighed; der blev nu som et tomt Rum
for hende, hvilket ikke kunde udfyldes; hun trak sig tilbage
fra Verden, og blev mere og mere alvorlig stemt. Dette gav
sig Udslag blandt Andet derved, at hun ti Aar før sin Døcl
skrev op, hvorledes hun vilde klædes og behandles, naar hun
var død, og i en Kuffert havde hun allerede dengang nedlagt
sit og sin Mands Ligtøj. Tænkte hun her paa Døden, saa
havde hun ogsaa vendt sine Tanker helt andensteds hen, til
Livet, nemlig til hvorledes det vilde gaa hendes Mand efter
hendes Død. Suhms havde, som anført, den Beckerske Fa
milie i sin Omgangskreds, og i denne Familie fandt Karen
Angell den Kvinde, hun ønskede skulde være hendes Efter
følger og blive en ny Fru Suhm. Det var den mellemste
Datter, Anna, hun foretrak. Fru Karen var umaadelig flittig
og arbejdsom, hun lod væve og sy, samlede meget ypperligt
Linned og Dækketøj, og det fornøjede hende, naar Beckers
besøgte hende, da at vise Anna og hendes Moder disse Sagei,
idet hun ganske ligefrem sagde til dem, at Alt dette skulde
Anna engang have som hendes Efterfølger. Hun forærede
Anna en Guldring, omviklet med hendes Mands Haar, og
denne Ring blev meget længe bevaret hos Annas Efterkommere.