Previous Page  342 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 342 / 610 Next Page
Page Background

3 2 4

Peter Frederik Suhm.

tredie Datter,

Christiane,

tilbage. Hun blev gift med Kammer­

herre Peter Frederik Suhm den 18. Oktober 1788, og hun var

den eneste af Søstrene, som gik ind til et vel forsynet Hus.

Thi de to ældre Søstre fik vel gode Navne, men de gik en

besværlig Fremtid imøde, den ene paa Grund af, at hun tidlig

mistede baade sin Mand og sine Børn, den anden paa Gi und

af svageligt Helbred, og begge paa Grund af Fattigdom.

Der var tre Personer virksomme, for at Suhms andet

Giftermaal kunde komme istand, — ja egentlig var der, som

det strax vil blive vist, fem Personer. Af de tre var den ene

Suhm, den anden Anna Becker, f. Torm, og den tredie ^ai

— Karen Angell. At hendes, den Afdødes, Navn kommer

med i denne Giftermaalshistorie, kan synes højst mærkværdigt,

men det er dog saaledes, og herom er der i den Beckerske

Familie bevaret følgende Forklaring, som utvivlsomt er sand­

færdig.

Da Karen Angell havde mistet sin Søn, foregik der en

Forandring med hende. Hun havde i ham tabt den, hun

elskede saa højt, og hvis Udvikling hun havde fulgt med den

største Omhu og Kjærlighed; der blev nu som et tomt Rum

for hende, hvilket ikke kunde udfyldes; hun trak sig tilbage

fra Verden, og blev mere og mere alvorlig stemt. Dette gav

sig Udslag blandt Andet derved, at hun ti Aar før sin Døcl

skrev op, hvorledes hun vilde klædes og behandles, naar hun

var død, og i en Kuffert havde hun allerede dengang nedlagt

sit og sin Mands Ligtøj. Tænkte hun her paa Døden, saa

havde hun ogsaa vendt sine Tanker helt andensteds hen, til

Livet, nemlig til hvorledes det vilde gaa hendes Mand efter

hendes Død. Suhms havde, som anført, den Beckerske Fa­

milie i sin Omgangskreds, og i denne Familie fandt Karen

Angell den Kvinde, hun ønskede skulde være hendes Efter­

følger og blive en ny Fru Suhm. Det var den mellemste

Datter, Anna, hun foretrak. Fru Karen var umaadelig flittig

og arbejdsom, hun lod væve og sy, samlede meget ypperligt

Linned og Dækketøj, og det fornøjede hende, naar Beckers

besøgte hende, da at vise Anna og hendes Moder disse Sagei,

idet hun ganske ligefrem sagde til dem, at Alt dette skulde

Anna engang have som hendes Efterfølger. Hun forærede

Anna en Guldring, omviklet med hendes Mands Haar, og

denne Ring blev meget længe bevaret hos Annas Efterkommere.