337 / 610
Suhm og Fru Karen Suhm.
3 1 9
Ægtefolk, og det var i at være godgjørende. Det fremgaar
ogsaa af Karakteristiken, at Suhm følte oprigtig Taknemmelig
hed ligeoverfor sin bortgangne Hustru for Alt, hvad han skyldte
hende. Men man faar ikke noget Indtryk af, at hun besad
Aand, ikke nogen Forestilling, om hun ogsaa forstod sin Mands
videnskabelige, literære, digteriske Sysler. Det er muligt, at
der i den Retning ikke har været nogen egentlig Forstaaelse
imellem dem; flittige, arbejdsomme, utrættelige vare de begge
to, men den ene blandt sine Bøger eller med Pennen i Haan
den, den anden mest med Naal og Slev. Man kan maaske
sige om dette Ægtepar, at Manden repræsenterede det Ideelle,
Konen det Reelle*.
I de forskjellige Karakteristiker af dem, der stod ham
nær, som Suhm har skrevet, har han altid været meget be
hersket med Hensyn til at lade sin Følelse faa stærke Ord.
Der er en egen højtidelig Ro udbredt over dem, men dette
kommer let til ligesom at bære Mærke af noget Kjøligt. Saa-
ledes er det med Karakteristiken af Karen Angell. Mon det
var, fordi Suhm vilde beholde Noget for sig selv, naar han
talte til Publikum om hende ? Skyede han, paa Prent at sørge
og klage over hendes Død? Eller var hans Hjærte ikke helt
med? Det er muligt, at noget af Alt dette fandt Sted. Men
Sagen var nok den, at disse Ægtefolk vare voxede fra hin
anden; Hustruen var ikke mere for Manden det, som hun
dog vist engang havde været, selv om der aldrig har hersket
imellem dem nogen Kjærlighed, dette Ord taget i dets ædle
Forstand; thi Ægteskabet var fra Først af sluttet mest med
ydre Hensyn for Øje. Men dertil kom den Omstændighed, at
Manden, idetmindste i hans senere Aar, ikke holdt det Løfte,
som han ved Vielsen havde givet Hustruen, at være hende
tro, og den Omstændighed maatte nødvendigvis have Indfly
delse paa deres indbyrdes Forhold.
At det har forholdt sig saaledes, er uomtvisteligt, thi de
Oplysninger, som ere fremdragne derom, staa til sikkert
Troende. Det maa være tilstrækkeligt at henvise til de Skrif
ter fra nyere Tider, hvor den Sag er omtalt85. Dog bør det
* G.
L. Baden
siger i Aaret 1807, at Suhms »Giftermaal med en jævn
borgerlig Pige var ikke i senere Aar fri for Ydmygelser paa Grund af sin
uadelige Handle- og Tænkemaade.«
Lærde Efterretninger, 1807, S. 450.