332 / 610
Endelig læstes i »Adresseavisen« for den 1. August føl
gende latinske Digt:
Non temeré moerens mortern, Celeberrime SUHMI,
Miraris Costam surripuisse Tuam — .
Scilicet, ingentem voluit renovare dolorem,
Dilecti Nati qvem peperére Tibi
Fata, Juventutis celebrem sistentia cursum,
Cujus erat finis Gloria, Fania, Decus —
Temporis haud ullum spatium removere dolorem
Hune potuit penitus; Pars remaneret adhuc —
Vah’ totus rediit, tanto cumulatior, omnem
Spem toliens & opem, qvå relevetur onus —
Fida tori Consors, cujus sincera voluntas,
Aspera communi pectore ferre, fuit
Eheu! nunc abiit, gemino sub pondere linquens
Solum, qvem simplex sat grave pressit onus
Non tamen es solus, Socium se præstat & offert,
Ex cujus Nutu tristia, læta, fluunt —
Non ut Te tristem, sed Eam, qvam duxit ad astra,
Perfecté lætam redderet, ista facit —
Scilicet ANGELico cognomine cognita Stirpis
Moribus angelicis nominis omen erat —
Cumqve Deo visum fuit hine ut abiret, habére
Inter coelicolas digna reperta locum —
Jacturam proinde tuam Te plangere fas est,
Defunctæ simul at commeminisse Bona.
Ex intimo pectore
a vllvn ov^ evog
hane næniam cecini
H..
Det er vist ikke vanskeligt, ved Læsningen af det lille
Digt at opdage, at det er skrevet af en gejstlig Mand, og det
Rette træffes uden Tvivl, naar man udfylder Forfatterens for
kortede Navn ved at læse det ved
Hee,
og derved tænker paa
Jørgen Hee,
som nu var Biskop i Aarhus, hvor han døde den
30. December 1788. Hee havde staaet den Suhmske Familie
nær, som det ovenfor er omtalt. — Allerede den 5. Marts 1761
havde Suhm og Fru Suhm oprettet et reciprokt Testament,
ifølge hvilket Suhm nu blev Eneejer af den fælles Formue.
314
Peter Frederik Suhm.