331 / 610
Fru Karen Suhm.
313
I Anledning af Hr. Kammerherre SUHMS Gravskrift over
sin afdøde Frue og den ædelmodige Gave af 100 Rdl. til
ethvert Sogns Fattige.
Med sande, ædle Træk Du malte din Veninde,
O dyrebare Mand! Du reyste hendes Minde
Ey der, hvor haarde Staal i Marmor leve bød,
Men der, hvor Armod græd ved en Tabithas Død.
Og naar Du hviler træt engang ved Hendes Side,
Da Sandhed skrive bør, og Verden bør det vide:
Her sover rolig Han, som brugte vel sin Tid.
Her sover ogsaa Hun, som lettede hans Flid.
Den 14. Juli læstes i »Adresseavisen« følgende
Gravskrift
over afdøde Frue Kammerherreinde SUHM.
Staae stille! hvo du er,
og læs hvad der staaer skrevet paa denne Steen;
hvis du troer der er et Ord stilet af Smiger
eller tankeløs Lidenskab,
saa vil jeg, der skriver dem,
møde dig for Gud og giøre Regnskab derfor.
Herunder hviler
Frue KAREN SUHM, fød ANGEL,
fød 1732, død 1788.
Hun var klog, og kiendte Verden;
men derfor mild og eftergivende.
Hun var husholderisk sparsom
og gavmild tillige.
Hun var i Hendes sidste Aar plaget af Smerter;
men altid roelig, venlig og smilende til Graven.
Hvad der bandt Hende til Livet var Hendes Mand,
Men denne Mand var og PETER FRIDERICH SUHM.
Alle, som kiendte Hende, bare Ærbødighed for Hende.
Troer Du nu, min skiønsomme Læser!
at hvad her staaer er Sandhed,
saa maa Du tilstaae, at Hun var sielden blandt sit Kiøn,
og Du vil ønske:
at Hendes Venner havde beholdt Hende længere.