Previous Page  333 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 333 / 610 Next Page
Page Background

Fru Karen Suhm.

315

Havde Suhm offentlig skildret sine kjæreste Venner, naar

Døden havde taget dem fra liam, saa var det ikke saa under­

ligt, at han gjorde dette, da hans Kone var død. Det laa saa

let for ham, at føre sine Tanker i Pennen, og som han altid

delte Andres Glæde eller Sorg, saaledes vilde han gjerne, at

de Andre skulde dele hans Sorg. Og saa fremkom hans lille

Mindeskrift: »Karakter af Frue Karen Suhm fød Angell,« som

blev skrevet den 23. August 1788 paa Lystgaarden i Øverød,

men først blev trykt i Tidsskriftet »Minerva« for Marts 1789,

og samme Aar udkom i den fjerde Del af Suhms »Samlede

Skrifter.« Af denne Karakteristik er der ovenfor meddelt Ad­

skilligt om Karen Angell, om hendes Giftermaal med Suhm,

om Bortrejsen fra Trondhjem, om Bibliotheket. Her er Pladsen

til at fremdrage hvad Suhm fortæller om hendes Karakter.

»I dette Tilfælde, nemlig med Testamentet og utallige

flere, udviste Karen Angell en ugemeen Taalmodiglied og

Standhaftighed, hvilke Dyder tilligemed en oplyst Gudsfrygt,

et usædvanligt og mandigt Mod, en utrættelig Arbejdsomhed

og en mageløs Orden i alle Ting især udmærkede hende og

udgjorde hendes Hovedkarakter . . . Sin øvrige Tid henlevede

hun i Kjøbenhavn, agtet og æret af alle Retskafne og alle dem,

der kjendte hende indtil hendes Død, som skete paa hendes

Lystgaard i Øverød den 11. Juli 1788 efter en Sygdom af tre

Uger [herefter nævnes, hvori hendes Sygdom bestod og at hun

havde] mange Plager, som hun bar med en forunderlig Taal-

modighed uden at klage og med en fuldkommen Hengivenhed

i Guds V ilje; Plager, som ej hindrede hende fra med den

største Nøjagtighed at besørge alle Ting i Husholdningen*, at

opskrive og antegne alle Ting, at tale med alle, at spørge

om alt.

»Foruden Husholdningen elskede hun meget gode danske,

tydske og franske Bøgers Læsning, især gudelige og moralske,

dog læste hun ogsaa historiske, skjemtsomme og vittige. Hen­

des Sindelav var alvorligt, men aldrig lunefuldt eller fortræde­

ligt; hun sørgede for alle Ting i Huset, endog naar Bygninger

skulde opføres, saa at hendes Mand havde intet andet at gjøre

end studere og fornøje sig, da hun med al mulig Ømhed sør* Der er endnu bevaret en Bog i 4°, som indeholder Opskrifter for

Mad-Tillavning og som for største Delen er skreven med Karen Suhms Haand.