PeterFrederikSuhm

Suhm og Fru Karen Suhm.

3 2 1

Forklaring er naturlig og vist rigtig; men den graverende Be

skyldning i Brevet mod Suhm bliver staaende. Ridder af

Dannebrog blev Suhm ikke, men i Unaade kan han ikke

være faldet, thi ellers vilde han næppe Aaret forinden være

bleven hædret med Ringen »Merito,« og tre Aar efter være

bleven udnævnt til kongelig Historiograf.

Naar det i Afhandlingen »Peter Frederik Suhm og den

Angellske Familie« i Anledning af Sulnns Karakteristik af

Karen Angell siges, at »Almenheden vidste Besked om det

virkelige Forhold, og det lille Skrift har næppe gjort det hel

digste Indtryk paa de forstandigere Læsere,« saa er det tvivl

somt, om denne Ytring er rigtig, det vil sige,

0111

Alverden

kjendte Suhms svage Side, om han var Gjenstand for Byens

Sladder. Thi det er dog ret mærkeligt, at det vistnok er i

Aaret 1861, at Sagen første Gang strejfes, medens det er i

Aaret 1880, at det første Gang er blevet udførligere omtalt,

hvorledes det stod til med Suhm i sædelig Henseende, men at

der i Tiden fra 1788, da Karen Suhm døde, og indtil da

aldrig er ymtet et Ord derom i noget trykt Skrift. Er det

tænkeligt, at Kjøbenhavnerne 1789 skulde have vidst god Besked

0111

Suhms Forhold, og at der saa dog i Løbet af næsten et

Aarliundrede aldrig skulde være pibiet en lille Draabe ud om

Historien? Mon

Peter Andreas Heiberg

vilde have ladet disse

bekjendte Linier synges i Selskabet paa Skydebanen i Sep

tember 1790:

Ordener hænger man paa Idioter,

Stjerner og Baand man kun Adelen g'i’er,

Men om de Mallinger, Suhmer, og Rother

Man ej et Ord i Aviserne seer.

dersom det vidstes almindeligt, at Suhm havde ført et slet

Levnet? Mon

Knud Lyne Rahbek,

da han lod sin Minde

tale over Suhm, som han holdt i »Det forenede Selskab,«

trykke i Tidsskriftet »Minerva,« vilde have føjet denne Be

mærkning til87: at han kun talte om Suhm, forsaavidt som

hans Død var et offentligt Tab, »hvad hans Egne, hans Ven

ner, hans Kjendinge, hans Omgangs- og Levekreds savne i

ham, maatte forbigaas, saa tungt det end var at nægte sig at

tale

0111

hans elskelige Privatlivs blide Dyder, der med Føje

B ruun. P. F. S uh m .