340 / 610
3 2 2
Peter Frederik Suhm.
kunne siges, at have gjort ham til den vennesaligste Mand i
Norden, der ene vilde gjøre hans Minde uforglemmeligt og
helligt for den, der nogensinde har levet ham nær,« — hvis
Rahbek havde havt Kundskab om, hvad der var at dadle hos
Suhm, og hvis han havde sikker Formodning om, at hans
Læsere vidste Besked herom? Vilde
Kampmann,
der havde
levet i Suhms Hus, have skrevet i sin Mindetale over Suhm:
»Intet kunde være lykkeligere for ham, end hans ægteskabe
lige Forbindelser?« Det er fra Breve og Kalender-Notitser,
bevarede i Arkiver og Bibliotheker *, at Suhms Skrøbelighed
er bleven bekjendt i den nyere Tid, men man kan næppe af
disse Notitser slutte, at hele hans Samtid vidste lige saa god
Besked om ham som vi nu vide.
Men det er muligt, at mangen En, naar han læste Suhms
Karakteristik af sin afdøde Kone, har trukket paa Smilebaan-
det af en anden Grund. Thi da denne Karakteristik forelaa
trykt, var Suhm ikke længere Enkemand; den tredsindstyve-
aarige Mand havde holdt Bryllup med en Dame, der var fire
og tyve Aar gammel, altsaa sex og tredive Aar yngre end sin
Ægtefælle. Suhms første Giftermaal havde sin Forhistorie,
som Suhm selv har fortalt; hans andet Giftermaal har ogsaa
sin Forhistorie, der vistnok for første Gang bliver fortalt her
af hans anden Kones Broderdattersøn.
Hofapotheker
Johan Gotfred Beckers
Familie hørte til de
ansete borgerlige Huse i Kjøbenhavn, — den Beckerske Fa
milie regnes jo nu til de danske patriciske Slægter. Hofapo-
tlieket var dengang i den store Gaard paa Store Kjøbmager-
gade, skraas for Silkegade, den samme Gaard, hvor »Elefant-
apotheket« har havt Hjemsted fra 1669 til 1845. Johan Gotfred
Becker var gift med
Anna Christine Torm,
Datter af Etatsraad
*
Den vigtigste Kilde til Oplysning om Suhms Skrøbelighed er de Op
tegnelser, som
Luxdorph,
en af Suhms intimeste Venner, har indført i sine
Almanakker, Luxdorph, hvem Suhm saa smukt har karakteriseret (han var
Fru Suhms Fortrolige under disse bedrøvelige Historier). Justitsraad
Jacob
Gade
(Embedsmand i Kancelliet, Inspektør ved Vajsenhuset, d. 1810), der
stod Luxdorph nær og fra hvem der er bevaret autobiografiske Notitser,
kunde ikke rime det med Luxdorphs Forsigtighed, at gjøre saadanne Op
tegnelser; Gude mener, at Luxdorph vist har villet brænde Almanakkerne,
men at dette ikke skete; Suhm fik aldrig Luxdorphs Almanakker at see.
»Personalhist. Tidsskrift,« 2. R., 2. Bd., S. 115).