Previous Page  349 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 349 / 610 Next Page
Page Background

Christiane Suhm fød Becker.

3 3 1

mest indtagende Kones Arme; thi hvad Poeterne have sagt til

hendes Ros er prosaisk Sandhed, og hun var ved sin hulde,

blide Omgang, udbredte Lekture, korrekte Smag, fine Selskabs­

tone fremfor nogen anden Evas Datter istand til at forsøde en

Suhms gamle Dage.«

Frederikke Brun

taler om Suhms »junge,

schône und liebenswitrdige Frau, meine Jugendfreundin.«

Bernt Anker

slutter et Brev til Suhm, skrevet fra Christiania

den 20. April 1791, med disse Ord: »Nu til Alt, som gjør

Dem lykkelig, ligesom De er stor — Deres yndige, dydige og

fornuftige Frue! o hils Hende og kys Hende, og sig Hende:

at det var idel Sandhed man skrev om Hende ved

Tableau

des Dames.«

Hvilket Skrift det er, som Bernt Anker sigter til ved disse

sidste Ord, vides ikke med Sikkerhed. Men det er muligt, at

der er tænkt paa

»Portraits et Caractères de quelques jeunes Da­

mes de la Cour Danoise

,« som er skrevet 1791. Der beskrives

her i alfabetisk Følge 45 Damer, som kun ere betegnede ved

Efternavnets første og sidste Bogstav med Prikker imellem;

men der er tilføjet en »

Explication des lettres initiales de chaque

Portrait

,« og heraf seer man, at Nr. 42 er »Suhm née Becker,«

om hvem der gives følgende Beskrivelse:

42. S . . . . m ; il me faudroit des Pinceaux tout neufs pour

ce Portrait ; c’est mon Tableau favori, je pourrois fort bien ra­

masser tout ce qui compose une jolie, bonne, spirituelle, bref une

tout à fait charmante femme laissant à chacun le plaisir de l’ar­

ranger à sa fantaisie, mais charité bien entendue commence par

soi même, et je serois bien aise que l’on sache l’aprécier à sa

juste valeur ; peu de femmes à la Cour sont si bien élevées qu’elle,

peu, bien peu ont-elles l’esprit cultivé connue elle, et y en a t’il

beaucoup de plus jolie, je soutiens qu’une meilleur caractère ne

se trouve point. S’il peut tenir contre l’ecueil de la Cour et du

grand monde je dirois alors avec Dorât:

Si l’art quelque fois la séduit

Dans le séjour de l’imposture

Cet art qu’elle seul embellit

devient rival de la Nature

Oui c’est une onde que les Vents

troublent pendant quelques moments

mais dont la source est toujours pure.