Previous Page  400 / 610 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 400 / 610 Next Page
Page Background

3 8 2

Peter Frederik Suhm.

oplyst i Aaret 1832 af A. E. Boye. Schow døde 1789, 55 Aar

gammel; han var Klokker ved Helligaands Kirke i Kjøben-

havn*.

Jonas Broager

var født i Lanrvig 1753 og døde i

Kjøbenhavn 1790.

Han havde Titel af Kammerraad, var

Underbibliothekar ved det store kongelige Bibliothek og Ar­

kivar ved Rentekammer-Arkivet, Stillinger, der krævede mange

Kundskaber i forskjellige Retninger, og Stillinger, som Bro­

ager forstod at udfylde; men han har intet Navn vundet \ed

udgivne Skrifter.

Peter Marquard Cornisch,

der senere blev

Klokker ved Domkirken i Christiania; han var en betroet Mand

hos Suhm.

Johan Jakob Weber

, der blev Registrator ved det

kongelige Gehejmearkiv; han døde 1805.

Rasmus Ngeiup

,

Sulims Biograf, der blev Bibliothekssekretær ved det store

kongelige Bibliothek, saa Universitets-Bibliothekar og Professor

i Literærhistorie ved Universitetet; Nyerup var allerede 1788

i Suhms Tjeneste.

Bertel Christian Sandvig,

der døde 1786.

Nikolaus Henrik Weinwich,

der senere blev Bibliothekar ved

Kongens Haandbibliothek og er bekjendt som kunsthistorisk

Forfatter.

Frederik Sneedorff,

som blandt Andet ordnede Kirke­

historien.

Grimur Jonsen Thorkelin,

der senere blev kongelig

Geheimearchivarius.

Der har været andre unge Mænd, som

have havt Bibliotheksarbejde for Suhm, men hvis Navne ikke

ere kjendte; om dem alle, baade de, hvis Navne ere anførte,

og de, hvis Navne ikke kunne anføres, tør det nok siges, at

som de have gjort Gavn for Suhm, saa har dennes Bogsam­

ling været til Gavn for dem og hjulpet dem frem paa Viden­

skabens Vej.

Noget Reglement for Publikums Benyttelse af Bibliotheca

Suhmiana kjendes heller ikke.

Det er muligt, at der ikke

har været noget saadant, at Benyttelsen af Bibliotheket har

været meget liberal og at det væsentlig beroede paa den Per­

son, som forestod Udlaanet, hvorledes og i hvor stort Omfang

Laanernes Ønsker kunde imødekommes. Nyerup omtaler, at

Suhm som en privat Ejermand »kunde befale« sine Bibliothe-

karer, at lade bekjendte Videnskabsdyrkere gaa omkring i

Bibliothekssalene og tage Bøgerne en efter en anden frem af

* D et eneste Sted, hvor der findes udførligere M eddelelser om L. Schow,

er i

E. C. W erlauffs

Skrift, »D et kgl. D anske Selskab for Fæ drelandets Hi­

storie og Sprog,« K bh . 1847, S. 90, A n m . d.