447 / 610
Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme.
429
Rette, naar man har regnet ham blandt Tidens Kunstdommere;
hans Domme indskrænkede sig til korte Bemærkninger
0111
de
ham forelagte Arbejder; han vilde hjælpe, hvor han kunde,
og fik han et almindeligt Indtryk af, at der var noget Godt at
vente af en Forfatter, saa ønskede han at begunstige ham.
Det har ligget bedre for ham at bedømme den Slags Skrifter,
som Selskabet havde til Bedømmelse i hans sidste Levetid,
Skrifter, som Præsten, Magister
Jens Blochs
Oversættelser af
Xenophons Sokratiske Mærkværdigheder og af Synesius’s Tale
om Fyrstevælde, Præsten, Magister
Rasmus Møllers
Oversæt
telse af Livius, Rektor
Johannes Roy es
Værk »Statens Ven.«
Det er dog ikke umuligt, at han kan have været virksom
i Selskabet med at faa det til at udsætte den store Pris for et
episk Digt, thi det var en Sag, som interesserede ham. Alle
rede 1775 havde han i sine »Blandede Tanker« skrevet herom26;
han gjør her opmærksom paa, at den danske Literatur havde
ypperlige Læredigte, gode Oder, taalelige Tragedier og Satyrer,
Idyller og Fortællinger, smukke Lovtaler og Fabler, men »der
vil Tid til at frembringe en episk Digter.«
Han udtaler sig
nu nærmere herom, og siger blandt Andet, at »et episk Digt
kan ej vel skrives uden i Hovedstaden,« — thi der kan Spro
get i Digtet blive renest og gaa fri for »Provincial-Ord.« Nu
er der det mærkelige, at Suhm faae Aar efter, 1779, skrev en
Plan til et episk Digt, hvilket han gav Navnet: »Odin,« som
skulde bestaa idetmindste af 12 Bøger. Nyerup har meddelt
denne Plan og de lire første Linier af dette Digt, som Suhm
utvivlsomt aldrig vilde have været istand til at skrive.
Men
Aaret efter udsatte Selskabet sin store Præmie for et episk Digt.
I sit »Forsøg til Besvarelse af det ved Kjøbenhavns Uni
versitet fremsatte Prisspørgsmaal: Var det gavnligt for Nordens
skjønne Literatur,
0111
den gamle nordiske Mythologi blev ind
ført og almindelig antaget i Stedet for den græske,« skriver
Oehlenschlæger
1801:
»Jeg troer med vor afdøde Suhm, at den [nordiske My
thologi] kunde behandles fra Begyndelse til Ende (med nogen
Forandring) som et eneste episk Digt. Der er sat en Præmie
ud af de skjønne Videnskabers Selskab for et saadant, og den
Digter, som har Evne og Lyst til at fortjene den, vil næppe
finde et mere fordelagtigt og originalt Sujet, end at skrive en
Epopee om Odin og Aserne. Suhm havde udkastet Plan til