446 / 610
428
Peter Frederik Suhm.
nu dette, at Selskabet lever endnu, og at det omtrent et helt
Aarhundrede igjennem har virket, idet det ved Hjælp af sin
lille Kapital har kunnet og endnu kan opmuntre og hædre
danske Forfattere, hvis Skrifter falde ind under Betegnelsen
»det Skjønne,« og som have tildraget sig fortjent Opmærk
somhed, — ligesom det i Aaret 1770 ved Hjælp af sin lille
Kapital opmuntrede og hjalp Johannes Ewald i Anledning af
hans »Rolf Krage.«
Suhm skrev 1775 paa følgende Maade om »Rolf Krage« i
sine kjøbenhavnske »Samlinger:«
H e r
e r
m e g e t
G e n i e ,
d e
g a m l e
S æ d e r
o g
S k i k k e
t e m m e l i g
v e l
f u l g t e ,
o g
d e n
b a r b a r i s k e
H e r o i s m u s
v e l
f o r e s t i l l e t .
S k a d e ,
a t
d e t
e j
e r
p a a
V e r s ,
a t
d e t
e j
u d g j ø r
n o k s o m
e e n
H a n d l i n g ,
a t
d e t
e g e n t l i g e n
h ø r e r
o p
m e d
d e n
t r e d i e
A k t ,
d a
R o l f
d ø e r ,
a t
G e v a r s
K a r a k t e r
e r
a l t
f o r
s l e t
f o r
e n
d y d i g
o g
v i s
M a n d ,
a t
H o t h e r s
e r
t v e t y d i g ,
a t
s l æ b e n d e
U d t r y k
o g
m a t t e
S t e d e r
a f b r y d e
a l t
f o r
o f t e
H a n d l i n g e n ,
n a a r
d e n
b ø r
v æ r e
h e f t i g s t ,
a t
S t r e g e r
f o r e k o m m e
f o r
o f t e ,
i
U t i d e ,
o g
u d e n
a t
b e t y d e
n o g e t .
D e r i m o d
e r e
R o l f ,
H i a l t e ,
R u d e ,
o g
S i g n e
f o r t r e f l i g e n
s k i l d r e d e .
B j a r k e
e r
k u n
m a a d e l i g ,
S k u l d
e r
a f s k y l i g
s o m
h u n
b ø r .
D e t
s y n e s
e j
r i m e l i g ,
a t
R u d e
s k u l d e
e j
h a v e
f u n d e t
L e j l i g h e d
a t
a d v a r e
R o l f ,
d a
h u n
v i d s t e
s a a
m e g e t
o m
F o r r æ d e r i e t .
F r ø
o g
F r e j r
g ' j ø r e s
u r e t t e l i g e n
t i l
t v e n d e
G u d e r ,
d a
d e
k u n
v a r e
e e n .
F r e j a
o g
F r i g g a
d e r i m o d ,
s o m
v a r e
t v e n d e ,
t i l
e e n .
H v i d s k j a l f s k r i v e s
a l l e v e g n e
i
S t e d e t
f o r H l i d s k j a l f .
Saa vist som det kan indrømmes, at Suhm var paa sin
Plads i Videnskabernes Selskab, saa vist kan det paa den
anden Side indrømmes, at han ikke var paa sin rette Plads i
Selskabet til de skjønne Videnskaber. Thi interesserede han
sig end for Poesi, for det danske Sprogs Renhed, Skjønhed og
Styrke, Noget som det hørte til Selskabets Opgave at arbejde
for, saa manglede han Kundskaber og Indsigt nok til at be
dømme Skrifterne, der bleve forelagte dets Medlemmer, naar
der skulde sees f. Ex. paa den metriske Behandling af Digtene,
naar Planen i dem skulde prøves, og meget andet. Æsthetisk
Kritiker i strengere Forstand var Suhm ikke; æsthetisk Dilet
tant kan man i det Højeste kalde ham, og, seer man bort fra
hans Nordiske Fortællinger, saa vidne hans andre digteriske
Arbejder kun om en lille Digtersjæl. Det er derfor ikke med