1 1 8
Laugets Historie
kraftige Klapsalver hilste de to Æresgæster, da Oldermanden førte
demtil Bords. Under Middagen reciterede Skuespiller ved Det kgl.
Teater Palle Huld enHyldest til Æresoldermand Eising og sluttede
med »Tak for alt paa samtlige Laugsbrødres Vegne«.
Derefter talte Oldermand Ernst Jensen for Esper Eising:
»Kære Æresoldermand Eising! Paa Laugets ordinære Generalforsamling i Aar ned-
lagde du dit Hverv som Oldermand for Københavns Murer- og Stenhuggerlaug, og
som en Tak for din udmærkede Ledelse gennem
13
Aar hædrede Laugsbrødrene dig
ved at udnævne dig til Æresoldermand.
Jeg skal ikke komme ind paa de mange Hverv, Æresoldermanden har haft; mange
af vore Laugsbrødre har selv haft Lejlighed til at sætte sig ind i det enorme Arbejde,
han har udført for Lauget, men jeg vil dog lige nævne et Par Ting. I Murerlaugets
Hejseværker var Æresoldermand Eising fra Begyndelsen et af de ledende Medlemmer,
og han fortsætter fremdeles som Formand; vi er glade for, at vi stadig kan drage
Nytte af hans store Erfaring paa dette Omraade, idet vi jo nu paa Hejseværkerne
staar over for en ny Udvidelse, da vi under de nylig afsluttede Forhandlinger maatte
gaa med til at sætte Hejs paa
2
. Sals Huse og som Følge deraf maatte anskaffe
flere Hejseværker, ligesom vi jo tænker paa at opføre en større Bygning derude til
alt vort Materiel, Værksteder og Kontor.
Et af de andre store Spørgsmaal, som Æresoldermand Eising har beskæftiget sig
med, er Licitationssagen. Allerede i Wildts Tid var Spørgsmaalet fremme, men blev
atter opgivet, fordi der dengang var for stærk Modstand — navnlig fra Stat og
Kommune. Æresoldermand Eising tog imidlertid Sagen op paa ny, og Resultatet
foreligger jo, som vi ved, nu i Form af Licitationskommissionens Betænkning. Vi
er alle klar over, at hvis Æresoldermanden ikke havde siddet i Kommissionen, havde
Betænkningen faaet et ganske andet Udseende.
Der er mange andre Forhold, hvor Æresoldermand Eising har ydet en uvurderlig
Indsats, jeg tænker bl. a. paa Aarene, hvor du satte din Arbejdskraft ind som For
mand for Arbejdsgiverforeningen, og paa Oprettelsen og Ledelsen af Haandværks-
raadet. Dit Virke har kastet Glans over Lauget, og du staar i Dag omgivet af hele
Laugets Taknemmelighed og Højagtelse.
Kære Æresoldermand Eising! Bestyrelsen har besluttet i Dag, hvor saa mange
Laugsbrødre er samlede, at overrække dig det synlige Bevis paa den Hæder, der er
vist dig.«
Oldermand Ernst Jensen udtrykte Haabet om, at Lauget ogsaa i
Fremtidenmaatte kunne regnemed at høste af Eisings rige Erfaring,
og overraktehamDiplomet —kalligraferet og i Foderal af rødt Ge
deskindmed Guldtryk— idet han udbragte et Leve for Æresolder
manden. I sin Takketale udtalte Esper Eising bl. a.: