71 / 73
B I L A G 2.
W. St. d. 5. April 1828.
Det har behaget det kongelige D an sk e Kancellie i Skrivelse
af 14. Februar at forlange D irection en s Erklæring i Anledning af
den norske Regjerings Fordring paa Halvd elen a f det Wæ rn sk e
Boes b eho ldn e F o rm u e med Renter for at vorde anvend t til et
Opdragelses Institut for P igebørn af Borgerstanden i Christiania
og for faderløse Døtre af Em b e d smæ n d i Norge. Idet vi herved
give os den Ære at tilbagesend e den os i Gjenpart tilstillede
Skrivelse fra den norske Regjerings Departemen t for Kirke- og
U nd er v iisn in g svæ sen et til S tatholderskabet i Norge, d. d. 1. D e c b i.
1827, hvo ri den omme ld te Paa stand fremsættes for ig jennem det
sven sk -no rsk e Gesandtskab her i Staden at gjøres gjeldende, tillade
vi os i d enne Anledning følgende Bemærkn inger:
Det kan ikk e være andet end højst paafaldende, at en P a a
stand a f den Natur som den omh and le d e fremkomm er hele syv
Aar, efter at Danm a rk s og Norges financielle Mellemværende ved
d e n ’ »specielle og e n d e l i g e Opgjørelses Act« a f 20. Apr. 1820 al
deles er blevet afgjort. D enn e Opgjørelses Act i Fo rb ind e lse m e d
Conventionen af 1. Sept. 1819 sætter det uden for al Tv iv l, at
den norske Regjering aldeles ikke er beføjet til at gjøre nogen
videre Paastand paa Andeel i n o g en somh e lst offentlig Indretning
i Danma rk , hvortil enten No rdmænd have bidraget, eller som
oprindelig har været bestem t enten udelukk end e eller tildeels til
norske Undersaatters Bedste. Det hedder nem lig i Conventionen
af 1. Sept. 1819 d en s 9de Artikel: »Da alt, h vad der angaar Kieler
Traktaten i A lm ind elighed og navn ligen d en s 6te Art., saaledes
an sees fu ldkomm en afgjort, erklære Kongen af D anm a rk og Kon
gen a f Sverrig og Norge, at ingen videre Betaling foruden den
her bestem te enten paa Grund af torbemeldte T i aktat ellei i An
ledn ing a f den forrige Forb indelse m ellem Norge og Danma rk
skal fordres paa nogen a f Siderne hverk en at den dan sk e Regje
ring h o s den norske Regjering eller norske Und ersaattei, ei hellei
af den norske Regjering h o s den danske Regjering eller danske
Undersaatter, ligesom ogsaa, at ingen Paastand , som paa denne
Grund eller i d enne Anledning har hidtil kunn e t være fremsat
fra nogen af Siderne, for F rem tid en skal tages til Fø lge eller
blive Gjenstand for Und erhand ling, uden forsaavidt s amm e stem
mer overeens med denne Conven tion s Udtryk og Grundsætningel,
som baade de facto og de jure ophæver al videre Forpligtelse
fra begge Sider.«
De Opgjørelsespunkter i Kon v en tion en s 6te
Art., som ved Kon v en tion en selv ikke bleve endelig afgjorte, men
for hv ilk e den endelige Afgjørelse forbeholdes i d. 7de Artikel, og
b land t hv ilk e netop fo rekomme (under Litr. e) »Fond s, som til
høre v isse o f f e n t l i g e Kasser og I n d r e t n i n g e r « , b l e \ e ved Acten
a f 20. April 1820 aldeles tilendebragte og in specie, hvad de
Det kongelige Danske Kancelliet