DetWærnskeInstitut

nævn te offentlige Kasser og Indretninger angaar, ved dens Art.

6, 7 og 8, hvortil endnu k omm e r i d. 9de Art. Opgjørelsen af

» n o g l e L e g a t e r , g i v n e a f P r i v a t e « , hvori »formedelst specielle

Omstændigheder« Norge b lev tillagt Andeel. Da der nu i ingen af

disse Artikler b land t de opregnede offentlige Indretninger og Lega 

ter forefindes det m ind ste om det Wæ rn sk e Und erv iisn ing s Institut

eller om det Legat, hvorved det er stiftet, saa er det klart, at

ethvert Krav fra den norsk e Regjerings Side paa Stiftelsens F o rmu e

aldeles maa bortfalde ved Opgjørelses Actens 13de Art., der lyder

saaledes: »Da alle Punkter, h v o r om en speciel og endelig Op-

gjørelse er forbeholdt ved den 61e og 7de Art. i Konven tionen af

1. Sept. 1819, nu saaledes ere opgjorte og vedtagne, saa ere a l l e

g j e n s i d i g e K r a v f r a o f f e n t l i g e F ond s, Kasser og I n d r e t n i n 

g e r , a f h v a d N a v n v æ r e k a n , som hidrøre fra den forrige

Forb ind e lse im ellem Danm a rk og Norge, derved aldeles afgjorte,

saa at i Henho ld til og ifølge af b enævn te Conven tion s 9de Art.

for Frem tid en ingen Paa stand fra enhver af Siderne d isse og

d e s l i g e G j e n s t a n d e v e d k omm e n d e n o g e n s i n d e skal k omm e

under Undersøgelse eller Omhand ling .«

D irectionen maae saaledes ved de anførte Conventioner m e l

lem D anm a rk og Norge an see den Wæ rn sk e Stiftelse for fu ld k om 

m en betrygget m od ethvert Pengek rav fra den norske Regjerings

Side og tilføjer kun , at om en saadan Fordring endog var frem

komm e t, f ø r e n d h ine Conven tion er b leve indgaaede, vilde upaa-

tvivlelig den Retsgrund, hvorpaa den norsk e Regjering støtter sig

i den os meddeelte Skrivelse, ikke dengang haft mere Styrke end

nu, da den endelige Opgjørelses Act endog gjør al Undersøgelse

a f d en s Beskaffenhed overflødig. Den formeentlige Retsgrund,

som b emeld te Skrivelse paapeger, er Fund a tion en s 2den Post, som

indeho lder, at Stiftelsen ikke b lo t skal k omm e Børn a f dan sk e

Forældre tilgode, men ogsaa Børn a f Borgere i Christiania og af

Em b e d smæ n d i Norge. Naar man h eraf vilde slutte, at Stifter-

ind en s F o rmu e sku ld e anvend e s til Fordeel for P igebørn a f norske

Undersaatter paa anden Maade end ved den af h ende oprettede

Stiftelse, saaledes som den ved Fund a tse n er organiseret, vilde

det naturligviis være en aabenbar Fejlslutning, og en saadan ligger

v istn ok til Grund for den Paa stand , at den Wæ rn sk e Stiftelse

sku ld e afgive noget af sine F o nd s til særlig Anvend else for norske

Undersaatters P igebørn. Th i Funda tsen s 14de Po st bestemmer

udtrykkelig, at Stiftelsen skal anlægges enten i e l l e r n æ r v e d

K j ø b e n h a v n , hvortil skal kjøbes en b equem Gaard, h v ilk et for

længst er iværksat. Det er altsaa kun af den Wæ rn sk e Stiftelse,

saaledes som den i Medhold af Funda tsen nær ved Kjøbenhavn

er anlagt, at Pigebørn a f norske Undersaatter kunn e k omm e til

at n yd e godt, og det var kun under den Forudsætning, at nor

ske Forældre n ed sendte deres Børn til at opdrages i Stiftelsen i

K jøbenhavn , at Stifterinden vilde, at h end e s F o rm u e skulde

kun n e k omm e dem tilgode. Heraf indsees det ogsaa let, hvorfor