137 / 719
Rådhus — universitet — bispegård
127
om året. I rummet er en stor jernovn fra 1772 med roko
koornamenter. Mod syd findes et mindre kabinet, i hvis
vestvæg der efter bispindens iagttagelse under en istand
sættelse skal forefindes rester af en spidsbue i murvær
ket. I den store stue mod Studiestræde, der fik sin nu
værende form i 1896, sidder en ældre sandstenskam in
med barokprofiler og midterornament. Formen tyder på
et tilblivelsesår omkring 1730. Mellem Fredensborgs
mange kaminer fra samme tid findes flere af tilsvarende
karakter
.20
Foran kaminen er en smuk jernlåge, der an
tagelig er tegnet af Nyrop. Over de fire døre sidder halv
cirkelformede blomstermalerier, der er en gave til byg
ningen fra bispinde Martensen.
Bygningen er nu fredet i klasse A og får antagelig
lov til at stå urørt i en fremtid, der har gadeudvidelser
og andre forbedringer på programmet, og selv om bygge
lovens bestemmelser om afskåret hjørne ikke er over
holdt, er der næppe sket flere trafikulykker her end an
dre steder.
NOTER
!) H. U. Ramsing har i sit værk: Københavns Historie og Topo
grafi i Middelalderen, III, side 74 ff. redegjort for ejerforholdene.
2) H. U. Ramsing, anførte v., II, side 104.
3) En grundplan gengivet hos H. U. Ramsing i K. H. og T. i M.,
III, side 76.
4) Samme bog, side 88.
5) Højderne er vist på H. U. Ramsings kort.
6) Sam let og optegnet af arkitekt Aage H. Mathiesen i 1898.
7) Til værelserne blev der udhugget nye vinduer i facaden.
8) Se Ramsings kort 2 i bind III.
9) Danske sam linger IV, side 104. Omtalt af O. N ielsen i Kø
benhavn, III, side 16.
10) og Pontoppidan: Origines Hafnienses, side 144— 145.
41) Jvf. Erling Rørdam: Rispegaarden i København, 1927. Se
Rørdam: Aktstykker til Universitetets H istorie, side 129.