177 / 719
Grevinden af Bagsværd og A ldershviles historie
1 6 7
For at dække dette underslæb blev der bl. a. gjort ud
læg i Aldershvile, Savværksgården, Søgården, Udsigten
og Højgården den
6
. jun i 1795.31
Gehejmerådinde Holmskiold benyttede denne „uregel
mæssighed“ i sin mands regnskaber til, som en forfulgt
uskyldighed, at påstå, at han også havde bortødslet hen
des „betydelige arvemidler
“ .32
Men da det ved revisionen
kom frem, at hun også havde gjort sig skyldig i visse
misligheder mod postkassen, fik man mere og mere den
opfattelse, at hun i høj grad havde været sin mand be
hjæ lpelig. Ja, at hun vist ikke havde været ham nogen
særlig god kone. Der verserede nemlig det hårdnakkede
rygte, at hun kort efter Holmskiolds død ved nattetid,
både ad landevej og søvej, havde bortført for mere end
10.000 rdl. kostbarheder fra Aldershvile og sk ju lt dem
på Frederiksdal hos en major v. Steuben, „hvem gehej-
merådinden hemmelig så efter
“ .33
Og da hun senere flyg
tede til Sverige med majoren, har rygtet nok ikke været
helt grundløst.
Den nekrolog, som professor Jac. Baden skrev over
Holmskiold, er gennemsyret af vemod over videnskabs
manden, som foretrak glans og herlighed.
„Hans varme iver for naturens studium, og naturlige
anlæg fornemmelig til anatomien sku lle have skaffet os
i ham en af Europas første bundlæggere og dueligste
operatører, dersom ikke en medfødt smag for det store
og prægtige, som blev end mere bestyrket ved hans for
troelighed med den mand
,34
der lagde grunden til hans
højhed, havde ført ham ind i adspredende og vidt ud
seende foretagender, hvoraf han ikke kunne vente selv
at se frugterne
“ .35
Mere udvendig og svulmende er den latinske „åmin-
delse“, som historikeren P. F. Suhm lod indrykke i avi
serne. Her den danske oversættelse: