Previous Page  175 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 719 Next Page
Page Background

Grevinden af Bagsværd og Aldershviles historie

^ 65

lige bred var bevokset med et tæt ellekrat, medens re­

sten var dækket af skov (Fruens skov

).23

Ude i søen lå

flere bevoksede holme, som nu er landfaste med und­

tagelse af den såkaldte „Hytteholm“ eller „Kalvøen“ (nu

Katteholmen). Selve Bagsværd skal have bestået af 11

fattige bøndergårde i delvis fællesdrift. Der var 236 ind­

byggere fordelt på 49 fam ilier

.24

Det må formodes, at Holm har fået kendskab til egnen

og er blevet betaget af landskabets uberørte skønhed un­

der sine besøg på Frederiksdal, hvor hans gode ven, na­

turforskeren O. F. Müller, en tid var huslærer hos grev

Schulin. Da han var blevet postdirektør, købte han et

stykke jord af grev Schulin ved Nybro og opførte, kort

efter sit ægteskab med konferensråd Johan Christian

Schrøder de Schrødersees datter, en lille lystgård, som

han gav navnet Sophienholm, efter sin hu stru

.25

Selv om man vel ikke kan kalde Holmskiold for grund­

spekulant i moderne betydning, så forstod han dog at

forene sin kærlighed til Bagsværds omegn med en prak­

tisk pengeanbringelse. Således byggede han den for

længst udstykkede Engelsborg ved Lyngby. Han erhver­

vede de tidligere omtalte holme i Bagsværd sø og fik

1776 skøde på en gård på Gladsaxe mark mellem Bud-

dinge og Bagsværd. Det var Stengården, eller Lynggår­

den, som den dengang hed. Videre købte han noget, som

hed „Udsigten“, der skal have været beliggende en halv

fjerdingvej fra Bagsværd by. Her fik han tilladelse til

at beværte rejsende, „som fra byen om sommeren for­

lyster sig i den skovfulde Bagsværd enghave

“ ,26

som han

købte 1782— 83. Denne enghave lå på strækningen fra

nuværende Bindeledet og ind mod Lyngby

.27

Navnet er

bevaret i villa „Enghuset“, Aldershvilevej 108.

Som tidligere omtalt var jorden sur og ufrugtbar. Men

det betød intet for en botaniker. Han satte et storstilet

grundforbedringsarbejde i gang. Hans jorder blev for