497 / 719
Luftskipperen Joseph Tardini
487
Veien gik over Amager, og i en anseelig Høide saaes
Øresund og en Deel af Sverrigs Kyst; Solen beskinnede
Sjælland og forhindrede Udsigten ad denne Side. Her
begyndte Luftskibet at dale, den lette Luft trængte ind
og uddrev Gassen. For at forhindre Ballonens Spænding,
blev Ventilen aabnet, og al Ballast udkastet, hvorved den
under Omdreininger hævede sig Nord for Saltholmen til
det Høieste paa hele Reisen. Thennometret viste S1/^
Grad Reaumur (IIM
j
Grader lavere end paa Tivoli), og
Udsigten var overordentlig viid. Solen var nemlig gaaet
ned. Man saae bedst Vandene; de vare sølvhvide Figu
rer mellem de mørkegraa Landstrækninger; mod Nord
saaes hele Sundet til Kulien, mod Vest Roeskilde Fjord,
flere mindre Søer og Kjøgebugt, og mod Syd Sundet forbi
Falsterborev. Retningen var stik østlig. Da Saltholmen
var passeret, begyndte den anden Dalen, der ikke var
saa dyb som den første. Et stort Stykke Lærred blev
skaaret over og Halvdelen kastet ud, senere det andet
Stykke. Drikkevarerne gik samme Vei, Flaskerne pebe i
Luften, to sprang med et Knald, inden de naaede Van
det. Tougene bleve forkortede og Stumperne tilligemed
Spisevarerne udkastede. Ballonen steg atter, og for tredie
Gang nøde de Reisende den skjønne Udsigt, haabende at
naae Sverrig, da Retningen var nordøstlig lige imod
Barsebæk. Uagtet alle disse Anstrengelser var det ikke
muligt at naae Land; det var blikstille, Atmosphæren
saa let, at den uddrev Gassen. Skibet dalede indtil 20
Alen over Vandspeilet. Dette var en svensk Miil fra Land.
Tre svenske Baade kom tilsyne, og man ventede Hjelp.
En af Hr. Tardini construeret Slæber, et fiirkantet Bræt,
beklædt med Kork paa den ene Side, gjorde sin Prøve
som et Middel til at holde sig oven Vande et Qvarteers
Tid; Baadene kom nærmere, bleve anraabte, tilbudne
Penge, forsikkrede om, at der var ingen Fare, at det var
Skibbrud; men de svarede ikke. Tilsidst da Luftskibet