504 / 719
494
F rits Heide
Ridebanen, hvor Musicus W. Keil, hvem vi for Resten
længere op i Tiden træffer som Medlem af Balduin Dahis
Orkester, stod inde for de tonekunstneriske Præstationer
mod et Honorar af 17 Rd. Og Hans Majestæt Kongen
iagttog fra et af Slottets Vinduer hele det imposante
Skue. Da Vinden var nordvestlig, og Tardini af den
Grund kunde befrygte en farlig Sejlads ned over Øster
søen, havde han ombyttet sin sædvanlige Gondol med
en Art Baad, der var bygget af Zink, beklædt med Kork
og udstyret med baade Ror og Aarer; desuden tog han
den tidligere omtalte Slæber med. Det viste sig, at han
havde skønnet rigtigt. Opstigningen foregik ganske vist
elegant under den tusindtallige Skares stormende Jubel:
men da Ballonen inde over Amager tog tydelig Kurs mod
Havet, aabnede Tardini dens Topventil og dalede saa
meget, at han ved Dragør kunde smutte ud af Gondolen.
Men med saa kort en Tur var „Samson“ aldeles ikke til
freds; tværtimod steg den nu og sejlede for egen Reg
ning ud over de blaa Bølger. Resolut lejede Tardini der
for nogle Fiskere til at gaa ud for at bjærge den, hvilket
ogsaa lykkedes, og samme Aften kørte Tardini og „Sam
son“ hjem til København, hvor den første styrkede sig
hos Capozzi med 4 Kopper Te, en Flaske St. Julien og
et lille Brød.
Nu vidste Tardini, at der ogsaa kunde tjenes Penge i
en lille By som København, naar blot man greb Sagen
rigtigt an; thi Søndagen den 31. August havde givet ham
mere end tusind Rigsdaler i Kassen, og nu var der hver
ken Grund til at spare — eller standse Opvisningerne i
København. Ud fra begge disse Betragtninger planlagde
han endnu to af de 4—6 Ballonrejser, han havde faaet
Bevilling til, købte sig et kostbart Guldur og en Hund,
der dog siden løb bort og — forgæves — maatte efter
lyses i Avisen. Verdensmand var Tardini jo; Artist var
han ogsaa, og beundret holdt han af at blive. Smuk