505 / 719
Luft skipperen Joseph
Tardini
4 9 5
kunde man vel paa ingen Maade kalde ham; men tiltræk
kende har hans sydlandske,
sportstrænede Skikkelse sik
kert alligevel virket paa det københavnske Damepubli-
kum .
Naar han, iklædt sin smagfulde
Sommer-Paletnt,
hvor
af han for Hesten havde
to, og
sin italienske Straahat,
spadserede fra Holmens Kanal
gennem Strøget
ud
til
Tivoli, var han ikke saa lidt ud over
det almindelige;
de,
som kendte hans Garderobe nøjere, vidste, at han
for
uden disse lettere Klædningsstykker ejede en Vinter
frakke, en kostbar Klædes-Hej sekappe
og
en Pels af det
dyre Genette- (d.v. s. Desmerkatte-) skind. Ogsaa naar
han præsiderede ved Gildesbordet hos Capozzi, gjorde
han Indtryk af at være en stille, fornem Mand,
i
Klæde
dragt uden simpelt Praleri: Den sorte Kjole og de snæv
re, musegraa Pantalons var uden Plet eg Lyde; men de
var ogsaa ligesom alt det andet under konstant Opsyn
hos hans sagkyndige Husvært, Skrædermester Marcher,
mens hans Silkestrømper vel blev skiftet ud, naar — som
man sagde — „en Jøde havde spyttet paa dem“. En sær
ligt pillen Omhu ofrede han sine smukke lyse Veste og
sit Lintøj; den Slags fine Sager lod man ikke hvem som
helst behandle; men Luigi Segators Vaskeri paa Vester
bro var altid til at stole paa. Lad være, at der stak et
lille Gran af Forfængelighed i hans to svære Guld-Fin-
gerringe og to Brystnaale med Brillanter, hans dyre Kon-
firmand-Ravrør og det fine nye Guldur; men da han i
Forvejen ejede et Pladesmykke, en Amulet med Fade
rens Billede indfattet i Guld, og det kunde fæstes til et
af den Tids højst moderne Urbaand, var der vel saadan
set ikke noget at sige til det. Og ét er i alt Fald givet:
Tardini var ikke af den Slags Folk, der skjulte et lurvet
Indre under ydre Pragt; han var af den homogene Type,
der stillede lige saa store Krav til Under- som til Yder-
tøj ; det første var nemlig baade godt, helt og rigeligt for