78 / 719
68
Otto Mackeprang
ner bygningen på Nytorv kun som Domhus, men derfor
er den ikke mindre statelig at skue.
Om end Gammeltorv og Nytorv på stedet fremtræder
som een plads, har de altså hver sin meget gamle h isto
rie, og det er derfor også naturligt, at begge torvene ved
blivende har hver sit navn. Ud herfra er det forståeligt,
at gadenavneudvalget måtte modsætte sig et i 1929 frem
sat forslag om at søge de to torve sammenfattet under
fæ llesbetegnelsen Gammeltorv
.195
At tanken i det hele
taget har kunnet opstå, synes absurd.
Rådhus s t ræde
var i sin vorden et meget spialt stræde.
Den sydlige del, strækningen fra Kompagnistræde til
Magstræde, betragtedes i den ældste tid som en forlæn
gelse af Kompagnistræde, der da hed Ladbrostræde.
Nogle boder ved denne strækning betegnes da også i et
dokument fra 1419 som beliggende ved Ladbrostræde
nær ved stranden øst for m øllen
.196
I sin helhed omtales
strædet tid ligst i 1479, hvor der siges: „det stræde, som
er mellem Gammeltorv og vandmøllen“. På den tid var
Nytorv jo endnu ikke blevet til. Om vandmøllen er der
fortalt under beretningen om Vandkunsten. Her er det
tillige nævnt, at strædets sydlige del helt op i 1700-tallet
kaldes for Vandmøllestræde. Det har den nordlige stræk
ning for resten også heddet. Sidste gang, denne beteg
nelse ses anvendt, er i grundtaksten 1728. Forinden bru
ges dog i ny og næ benævnelsen Rådhusstræde for de
forskellige dele af strædet
.197
Første gang er i et leje-
brev fra 1540,198 mærkværdigt sent i betragtning af, at
Rådhuset syd for Gammeltorv da havde eksisteret i ca.
65 år.
B lot en snes år efter storbranden 1728 truede kata
strofen atter hovedstaden, idet der en oktobernat 1749
udbrød ild i et hus, der lå på hjørnet af Farvergade og
Rådhusstræde. Ilden greb godt om sig og fortærede 11
ejendomme. Men så rev man resolut nogle bygninger