79 / 719
De gamle gadenavne
69
ned, hvorved det lykkedes at sætte en stopper for dens
videre rasen
.199
Denne brand førte til, at Rådhusstræde
blev udvidet. I magistratens betænkning herom hedder
det, at udvidelsen var så meget mere nødvendig, som der
faldt en stærk passage gennem strædet, og det om vin
teren var yderst besværligt både for gående og kørende
at komme frem, når vand og is overskyllede og bedæk
kede den hele gade. Allerede 1750 var byggeriet i fuld
gang i Rådhusstræde, som nu blev en efter datidens for
hold anselig gade
.200
Dette manifesteredes ved, at den en
overgang benævntes Ny Frederiksberggade, fordi den på
fornem vis førte fra slottet ad Frederiksberg til
,201
en
betegnelse, der dog ikke i længden kunne klare sig over
for gadens efterhånden hævdvundne navn.
I ældre tider forsvandt et gadenavn som regel kun, når
selve gaden forsvandt. Her spillede navnlig de mange
ildebrande ind. Af og til hændte det dog også, at et gam
melt navn af sig selv gik i glemmebogen eller fortræng
tes af et nyt. I fortidens København skiltede man jo ikke
som nu med gadernes navne på hjørnerne. Nogen løshed
i fugerne måtte nødvendigvis følge med. Eksempler her
på er allerede givet. Flere endnu kan nævnes.
Amage r
torv
har tidligere heddet Fisketorvet. Og Tyskmandegade
er via navne som Skomagerboder, Købmandegade og
Suderboder blevet til
Vimmel skaf t et ,
hvilket navn også
en tid har omfattet det oprindelige Skoboderne, nu
Skou-
bogade
.202
Et navn som Klokkerhøjen er med tiden blevet glemt.
Det nævnes i forskellige dokumenter fra 1572 til 1668
som betegnelse for voldgaden mellem Larslejsstræde og
Nørreport, et højtliggende strøg, hvor der tidligere stod
en vejrmølle
.203
Klokker ved Vor Frue Kirke Jacob W il-
latzen skænkede i 1564 de husarme nogle våninger på
dette sted. Våningerne benævntes Jacob Klokkers Bo-