Previous Page  120 / 322 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 120 / 322 Next Page
Page Background

Københavns Kirkeag

og Menigheden.

Nr. 10.

Marts.

1927.

Den kommende Store Bededag,

Store Bededag falder i Aar paa d. 13. Maj. Der er altsaa

godt 6 Uger til, at Kirkefondets aarlige store Indsamling fin?

der Sted. Det er derfor ikke for tidligt at tænke paa at for?

berede Indsamlingen, saaledes at den kan blive den Hjælp for

Arbejdet, som den gerne skulde være.

Og Kirkefondets mange Venner kan paa forskellig Maade

træffe Forberedelser, saa Resultatet bliver godt trods det store

Tryk, der i Aar ligger over Erhvervslivet baade i By og paa

Land.

En af de Maader, man kan forberede Indsamlingen paa,

har Apostlen Paulus allerede nævnt i 1. Brev til Menigheden

i Korinth (Kap. 16, V. 9): „Hver første Dag i Ugen lægge

enhver af Eder hjemme hos sig selv noget til Side og samle,

hvad han maatte have Lykke til, for at der ikke først skal

ske Indsamlinger, naar jeg kommer.“ Det er ganske givet, at

der paa den Maade — gennem flere smaa Henlæggelser —

fremkommer en større Gave, end hvis man venter til selve

Indsamlingsdagen. Og de kommende Søndage er — Paaskedag

undtaget — i mærkelig Grad fri for andre Indsamlinger i Kir?

kerne.

1

En anden Forberedelse af Indsamlingen kan Sagens Venner

foretage ved at tale med andre om den og søge at vække deres

Interesse for det store Arbejde, der gøres for at gennem?

trænge Hovedstadens Tusinder med Evangeliets Kræfter. Der

er jo ikke nogen større Opgave herhjemme for Menigheden

end denne.

Denne Forberedelse kan ikke mindst Præsterne foretage

i Kirkerne og ved Møder ved at fremdrage, hvad Kirkesagen

betyder for vort Folk og vor danske Kirke. Og Kirkesagen

har netop blandt Præsterne mange Venner, som hjælper den

paa denne Maade. Synes nogen blandt disse, at han gerne

vilde have Hjælp ved, at der kom en Præst her inde fra og

talte om Sagen St. Bededag, saa maa jo ogsaa dette forberedes

ved, at vi faar Bud derom i Tide. Og saa kan vi endda ikke

love at imødekomme alle Ønsker, da det Antal Præster, der

kan rejse ud den Dag, er begrænset.