116 / 322
105
uventet den store Arbejdskonflikt, som bevirkede, at vi
maatte holde os ret passive i Tiden derefter. Et nyt Frem
stød — hvor Gudstjenesten ved Stiftsprovst Ussing og P a
stor Skovgaard-Petersen i Domkirken var Hovedbegiven
hederne — blev derfor paabegyndt i September. Samtidig
kom imidlertid det voldsomme Angreb paa Kirkesagen, og
da det var stilnet af, viste det sig, at Kirkeministeren nu
ønskede saa væsentlige Ændringer i Kirkefondets afgørende
Forhold, at vi var enige om, at der maatte være Klarhed
over disse Spørgsmaal, inden vi kunde gaa videre i Ar
bejdet, saa vi foreløbig blev staaende ved de ca. 450,000
Kr., vi havde faaet tegnet.
3.
Forhand lingern e m ed M in isteriet.
— Ministe
ren ønskede blandt and e t' at Kirkefondet skulde opgive
Ejendomsretten og sin halve Brugsret til de Kirker, der
allerede ligger der.
Forholdet er jo det, at
P ræ stern e ved K irk efond ets K ir
k er væ lges som alle andre S teder, altsaa a f M enigheds-
raadene.
Men da man derved kan risikere at faa Præster,
som ikke kan samarbejde med den Menighed, der findes
ved Kirken, har Kirkefondet faaet Ret til, at dets Menig
heder naar det maatte anses for fornødent, kan ansætte
og lønne en Præst, som saa har halv Brugsret til Kirken.
Da Mindretallet i Forvejen efter Loven har Ret til, at der
skal tages Hensyn til det, hvor der er to Præster ved sam
me Kirke, skulde det ikke synes urimeligt, at Kirkefondet,
til Vederlag for at stille sine Kirker til Folkekirkens Dis
position, har forbeholdt sig og faaet anerkendt en Ord
ning, som i Praksis vil give det en lignende Ret, som Min
dretallet ogsaa ellers har. Den historiske Udvikling peger i
samme Retning, thi da Kirkesagen i sin Tid rejstes, blev
Planen om offentligt Tilskud til nye Kirker slaaet ned med
stor Kraft af Sagens Modstandere, idet man sagde: »Lad
dem bygge Kirker, som ønsker dem.« Naar vi saa i en
Menneskealder har fulgt dette Raad, synes vi, at det er
ejendommeligt, naar nu de samme kommer og vil have dis
se Kirker udleverede uden noget Forbehold. Dertil kom
mer, at Forudsætningen for de Gaver, der har muliggjort
disse Kirker, i saa høj Grad netop har været, at Kirkefondets
Kirker var Menighedens Ejendom.
Derfor mødtes Ministeriets Krav ogsaa med et bestemt
og eenstemmigt Afslag fra Kirkefondets Bestyrelse i Ok
tober i Aar. Og da denne er en meget stor Repræsentation
— ca. 135 Medlemmer — for Menigheden ud over Landet
og Kirkefondets egne Menigheder, viser dette Svar tydeligt
en klar Vilje til ikke at vige.