219 / 322
ved Siden af alle vore Forskelligheder i Stilling, Opgaver og
Arbejde, er der noget, som vi er fælles om alle, hvad vi end er,
og det er at
leve Livet,
dette vanskelige Menneskeliv, og den,
som har hjemme hos Gud — og det er Meningen med Guds
frygt — han har større Modstandskraft overfor Tryk, større
Frimodighed til at tage fat, end den, som er alene.
Gudsfrygt er nyttig til det Liv, som nu er.
Naar man taler med Børn om Værdien af Gudsfrygt og
Kristendom, er det ikke saa sjældent, at man faar det Svar:
»Det er godt, naar vi skal dø.« At vi saa ikke saa godt kan
klare os alene, det er noget, som ligesom paatrænger sig af sig
selv. Men Paulus nøjes ikke med at sige, at det .er et godt
Middel mod Døden, men han siger, at Gudsfrygt har Forjæt
telse for det Liv, som nu er, og saa for det, som kommer. Han
ser først paa det, som er lige for Haanden, dette vanskelige
Menneskeliv, som vi her skal leve, og saa paa det, som kom
mer bagefter — det, som er bagved Forhænget.
Se, derfor bygger vi Kirker, for at denne Gudsfrygt kan
faa Næring.
Men det, jeg hidtil har sagt, kunde paa en vis Maade ogsaa
siges, naar et hedensk Tempel eller en tyrkisk Moské blev
rejst.
Naar der i denne ikke-kristne Verden rejses Guds Huse,
saa er det Udtryk for Trangen til Gud,
»0111
man kunde føle
sig frem til ham og finde ham,« og dog vil vi sige, at alle
disse Forsøg, hvor velmente de end er, alligevel ikke fører
til Maalet — al denne Gudsfrygt svinger sig ikke op til Gud.
Men er det samme da ikke Tilfældet med Kristendommen?
Betegner ikke en Kirke ogsaa saadant et Tilløb, som ikke
fører til Maalet?
Det vilde være Tilfældet, om »Gudsfrygt« i Paulus’ Mund
og i Kristendommens Forstaaelse blot betød Stræben efter
Gud, Higen efter ham, for med de Kræfter, som bor i Men
nesket, at komme i Forbindelse med Gud. Men med Gudsfrygt
mener Paulus vel ikke
noget færdigt, men noget afgjort.
Trangen til Gud er den samme hos Hedninger og Kristne, men
mens Ikke-Kristne opfatter den som det Organ, hvormed man
kan naa Forbindelse med Gud, saa bliver den kristne For
staaelse af den, at den er
det Organ, hvormed man kan mod
tage Gud, som vil sætte sig i Forbindelse med os.
Man kunde
oplyse det med et Billede, som vel de fleste i vore Dage for-
staar. Der er mange, som har Radio, lige fra simple Krystal
apparater til store, dyre Lampeapparater, — men de er alle
sammen Modfapeapparater, hvormed man kan opfange det,
som udsendes. Men disse Modtageapparater kan ikke bruges
til at udsende med, og ingen vilde falde paa at gøre denne
Brug af dem. Det er det, som Paulus mener med Gudsfrygt,
det er
Mennesketrangen, som har fundet sin Tilfredsstillelse