KøbenhavnsKirkesag

Aandslivets Love, og der opdagede man en Lov, som sagde,

at en Mand, som var

riglig hjemme

i det, som han talte om,

ikke alene fandt Udtryk for sin Mening i den hele Sammen

hæng, som han udviklede, men i korte sammentrængte Sæt

ninger, der saa at sige blev formede undervejs, udtrykte han

alt, hvad han havde paa Sinde, det var saa at sige Ekstrakten

af, hvad han vilde sige — det var egentlig Skriftsprog, men

Ordet havde faaet Navneforandring. Endvidere fandt man, at

denne Evne til i en sammentrængt Sætning at sige alt, hvad

2 0 1

Timotheuskirken, indvendig.

man mente, udvikledes med Alderen. Dette finder vi nu hos

Paulus, da han som ældre Mand skriver til Timotheus:

»Gudsfrygt er nyttig til alle Ting, og har Forjættelse for det

Liv, som nu er, og for det Liv, som kommer.«

Han taler ikke

0111

Gudsfrygt som en Pryd paa Tilværelsen,

som en Udsmykning af Livet, som noget ophøjet og skønt —

saaledes opfattes Gudsfrygt af ikke saa faa Mennesker, maa-

ske navnlig naar vi ser et halvhundrede Aar tilbage, — men

han ser det som noget nyttigt, som noget, der giver Kraft.

Thi naar han siger, at Gudsfrygt er nyttig til alle Ting, saa

vil det naturligvis ikke sige, at en gudfrygtig Snedker ved sin

Gudsfrygt bliver en stor Dygtighed, eller en Mand eller

Kvinde kan erstatte Dygtighed med Gudsfrygt.

Men hvad er da Meningen med at han siger, at Gudsfrygt

er nyttig? —

Det betyder ikke, at Gudsfrygt erstatter Dygtighed. Men